V4 Århus – 29/12-2023

V4 Tips

V4 Travtips til JVB Århus

Spilstop kl.16:47 (fredag)

Spil med på Møllergårds  andelsspil via linket herunder:

V4 Spil

Fredagens V4 Forslag

Til JVB Århus - 29/12-2023

Fredagens V4 Forslag

V4-1: 6 Happy Ice

V4-2: 1,3,5,6,7,8,9,10

V4-3: 3,4,5,10

V4-4: 2,6,8,9,10

Det viste forslag koster 320 kr.

Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm.

Dette forslag er kun til inspiration, drag gerne dine egne konklusioner når du sætter stregerne.

Værd at vide

Forslag og analyse af Steffen Møllergård, tilrettelagt af Steen M. Nielsen, Travtips.dk.

Valget faldt på V4

V4 er valgt denne fredag, da man har lagt et umuligt Montéløb med 15 heste i fem volter over kort distance i anden afdeling af V5. Så fredag ser jeg bort fra dette spil.

Banerne rundt omkring i landet har i december måned været udfordret pga. dårligt vejr, og det har bestemt påvirket resultaterne en del. Så tag det med på dagen, når du udfylder dine boner. For mange trænere har heller ikke haft de bedste betingelser at træne under efter den sidste måneds tid.

V4 Analyse

V4-1 – 4 Løb. 1800 meter autostart.

V4 seedning. A: 6 B: 4,3,7,2,5,9,10,1,8

6 Happy Ice har aldrig gået et dårligt løb i sine otte starter, hvor den i dem alle har været med i trioen, og vundet halvdelen af dem. Men den har vel aldrig været bedre end den har i de sidste to starter på Fyn, hvor den virkeligt har imponeret stort. I sin forrige start endte den udvendigt på Gutsy, og trods det at den havde Amazing Grace E P i ryggen hele løbet, så kunne den let vinde dette løb. I sin sidste start fik den et perfekt løb i andet par udvendigt, hvor der blev kørt stærkt om spidsen. På den sidste langside forsvandt den væk fra feltet til en sikker sejr foran Haps. Oplagt V4 blank i dette løb, hvor det er svært, at se den blive slået på dagen. Det er vel kun en dårlig bane, sygdom eller sort uheld, som kan stoppe Happy Ice fra sejren. Men der er jo altid de spillere, som går efter overraskelsen og pengene, og leder efter nogle outsiderbud. De skal først og fremmest kigge på 4 Major Love og min fidus på dagen 3 James On Flame. Major Love viste endelig lidt vindermentalitet i sin sidste start, hvor den tog mange længder ind på Gaja T T i opløbet. Og viste derved den fremgang i løb, som træneren Morten Friis havde talt om den havde vist ham i træningen. James On Flame var klart forbedret i sin sidste start, hvor den efter et hårdt løb i dødens spor var ultra kort slået af Noor Flevo. Kusken vinder ikke mange løb, så jeg forventer den max er en 5-6 procenter i spillet. Alene på den baggrund kan det være en sjov hest at tilføje ens bon. 7 Hugo Cæsar og 2 Gaja T T har fået en ”grøn pil” i baneprogrammet. Den vurdering er jeg dog ikke helt enig i. Hugo Cæsar er alt for ustabil og for svær at køre, til at man for alvor kan tro på den som en topchance. Den viste dog klar fremgang i sin sidste start, hvor Jeppe Rask kørte et meget roligt løb undervejs. Kom så i en stærk afslutning i opløbet, hvor den tog en fin andenplads til Ghania Sensei. Med til historien hører dog også, at den tabte mange længder i svingene, hvor den så var klart bedre på de lige stykker. Jeg vil dog følge den tæt på dagen, da den denne her start er bedre inde i løbet på sin præmiesum end sidste start. Og Gaja T T stoppede for meget op i sin sidste start til, at man kan se den som en vinderhest. Ja man kan sige den bremsede sejren væk. 5 Garcon Light og 9 Herbie er de næste heste.

På mit andelsspil vil jeg efter puljens størrelse spille en bon, hvor Happy Ice bliver garderet med 2 til 3 heste, og så spare nogle krydser væk i de andre afdelinger.

V4-2 – 5 Løb. 1800 meter autostart.

V4 seedning: A: 1,6 B: 10,5,7,3,9,8 C: 2,4

Anden V4 afdeling er på papiret den mest åbne i V4 spillet. Der er kun programnummerne 2 og 4, som jeg ser ikke kan vinde løbet. Vindertippet gives til 1 Ghania Sensei, som har vundet sine to sidste starter efter devisen spids og slut. Samme recept søger Lønborg Jr. helt sikkert her i dette løb. Hans far Henrik Lønborg kan være hårdeste konkurrent med 6 Ginger Ice. I sin forrige start fik  den et perfekt løb i tredje par udvendigt, og med god trækhjælp fra Cash Express rundt sidste sving kunne den speede frem til en sikker sejr. I sin sidste start var den fin anden til Houston Spring efter et fint løb i vinderhullet bag denne undervejs. De to heste er et must på V4 bonen. Bag de to heste er der flere ”halve chancer”. De seks B-seedede heste kan alle vinde løbet, hvis de får en helt optimal rejse undervejs. 8 DJ K K er måske lidt et luksuskryds, da den her ikke kan komme til spidsen, som den vandt efter i sin forrige start. Men den kan måske her få et godt rygløb frem til opløbet, og derfra speede forbi mange i opløbet. 7 Holachica er hurtig nok fra start til, at den kan tage spidsen selv helt ude på vingen. Sker dette, så er den bestemt en mulighed efter to fejlfrie løb i træk. Det vil også åbne løbet op for andre heste, hvis der bliver kørt om spidsen de første 500 meter af løbet. Pengepungen afgør her, hvor mange heste man kan tilføje ens V4 bon.

V4-3 – 6 løb. 1800 meter autostart.

V4 seedning: A: 4,10,5,3 B: 6,8,11,9,7 C: 2,1

Herligt spilleløb med flere gode heste til start. Jeg får plads til fire heste på min V4 bon. Vindertippet gives til 4 Houston Spring, da den er det stabile holdepunkt i løbet. Godt startspor og den går altid gode løb i Århus. Den vandt sin sidste start i Århus efter spids hele vejen rundt. Se bort fra den forrige start, som var en liga finale på Fyn efter pause. Den kan vinde løbet både fra spids og ryg. Så kommer der tre heste, hvor kapaciteten er skyhøj, men de er bestemt ikke noget sikkert kort. Det er 10 Henri Cloc, 5 Isotope D’AM og 3 High Class Photo. Det er lidt trælse heste for spillerne. For det er heste man er nødt til at tilføje ens V4 bon, for har de en plusdag så kan de meget nemt løbe med sejren. Men omvendt stoler man ikke helt på vindertippet, så kan man med ét stå med en noget usikker V4 bon. Det gør jeg så her i dette løb. Men gør man ikke selv dette, så ligner 6 Hollywood og 8 Go To Win The Game sjove outsiderkryds. Er alle fejlfrie, så forventer jeg, at Bent Svendsen gør alt for at sidde i spidsen ud af første sving med Isotope D’AM. Derfra kan den blive svær at besejre for resten af feltet. Men den har været noget ustabil de sidste to starter, så noget sikkert kort er det ikke. Den var dog rigtig god i sin sidste Århus start.

V4-4 – 7 løb. 1800 meter snorestart Amatørformløb 18.0

V4 seedning: A: 2,9,8 B: 6,10,4,5,1,7,3

V4 finalen er et amatørformløb, hvor hestene ligger godt til hinanden i niveau. 2 Super Mento gør her karrierens sidste start. Så der bliver næppe sparet på nogen kræfter her i dette løb. Den ligner uden tvivl spidshesten i løbet, og den fører løbet meget længe. Der er ikke noget, som hedder fortjent i travsport. Men kunne Super Mento slutte karrierens sidste start med en sejr, kan der ikke sættes en bedre punktum for en flot karriere. 9 Tarzan Gardenia var i sin sidste start ude og møde liga 1 hestene. Det har helt sikkert givet lidt fart i stængerne, som den kan få god gavn af her i dette løb, hvor den ”kun” har 20 meters tillæg for velkørende Pernille Bye Hansen. 8 Viola Toft er altid en farlig outsider med et godt rygløb frem til opløbet. De tre heste kommer man ikke uden om til ens V4 bon. Så er der ”halve chancer” til 6 Palais Bourbon som vandt sin sidste start efter et godt rygløb. Spillerne går ret hårdt til den i totoen start efter start uden den lever helt op til dette.  Lukket spor i volten er ikke optimalt her. Men den bør være mindst en god triochance i løbet. Og den første hest man tilføjer, hvis man ønsker at gardere de tre favoritter. 10 Daniella Gardenia går altid fine løb. Men spørgsmålet må være om den ikke er 20 meter for hårdt inde i dette her løb? Den skal dog alle dage i ugen være en god triochance i løbet. De to fynske heste 4 Caviar’s Dream (god staldform) og 5 Boston Bore virker også i fin form. Men det er heste, som meget sjældent vinder væddeløb. Men er bestemt gode triochancer trods alt.

Winterburst 2023

V75 Winter Burst

Husk at spil med på Travtips.dk til V75 Winter Burst – Husk på at der på søndag er multijackpot omgang fra Axevalla – Så husk at køb en andel dertil når denne åbnes for spil, ligesom du allerede nu kan købe en andel til de andre resterende omgange.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere