V4 Århus – 15/12-2023

V4 Tips

V4 Travtips til JVB Århus

Spilstop kl.16:47 (fredag)

Spil med på andelsspillet via linket herunder:

V4 Spil

Fredagens V4 Forslag

Til JVB Århus - 15/12-2023

Fredagens V4 Forslag

V4-1: 2,3,4,6,7,8

V4-2: 3,4,5,6,8,9

V4-3: 2,3,4,5

V4-4: 2,5,6,7

Det viste forslag koster kr. 1152,-

Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm.

Dette forslag er kun til inspiration, drag gerne dine egne konklusioner når du sætter stregerne.

Værd at vide

Forslag og analyse af Steffen Møllergård, tilrettelagt af Steen M. Nielsen, Travtips.dk.

Møllergård går efter den gode V4 gevinst

Prisen på det viste forslag er 1152 kroner. Denne fredag har jeg valgt V4 spillet som det jeg laver analyse på. Jeg tror mest på, at det er i V4 spillet man kan hente den bedste gevinst. Og netop i V4 spillet er tilbagebetalingsprocenten 10% højere end i V5 spillet. Forslaget er i den dyre ende, men på andelsspillet går jeg efter den gode gevinst. Og med så åbne løb kan det sagtens give pote.
Mit forslag skal ses som et udkast, da der kan ske ændringer på mit andelsspil, hvis der udgår heste, og når der kommer nyt fra de aktive på dagen. Køb en andel her, inden de er udsolgt!

V4 Analyse

V4-1: 4 løb 1800 meter autostart

V4 seedning: A: 3,2,6, B: 8,4,7,9,5,9 C: 1

V4 spillet indledes med et løb, hvor jeg er meget spændt på om 3 DJ K K kan følge op på sin sidste præstation, som gav en imponerende sejr, hvor den førte hele vejen rundt efter fin tempostyring. Jeg er med på at konkurrencen i dette løb er markant bedre. Men er den fejlfri igen, og rammer den fronten, så kan den med sidste løb i kroppen være svær at slå. De 1800 meter autostart løb i Århus vindes for det meste af de heste, som sidder i spids eller med derfremme. Der føres desværre ikke statistik på dette i Danmark, som man fx gør i Sverige i stor stil. Men det er min oplevelse af dette år efter år. Derfor giver jeg DJ K K et alternativt vindertip. Kusken kører også godt! Favorit i løbet bliver helt sikkert 2 Ginger Ice med Michael Lønborgs valgte køretur på dagen, da han også kunne have kørt 5 Conch Silvio. Afgørende for sejren til Ginger Ice var, at den fik perfekt trækhjælp rundt sidste sving af Cash Express, og på de sidste meter gik den forbi denne til en flot sejr. 6 Houston Spring har leveret topresultater i fire af de sidste fem starter – alle sammen i Århus. Se bort fra dens sidste start på Fyn, hvor den var ude i en liga finale fra et dårligt startspor. Meget tidligt V4 kryds på bonen. 8 Hush Money kommer efter en løbspause siden derbyweekenden, som gav en flot sejr. Skal vel normalt ses an på dagen inden man tilføjer den sin V4 bon. Men jeg har talt med ejeren, som melder at man i perioden har fundet en fejl på den, og den har trænet stærkt med meget lav puls. Han tror på vinderchance i løbet. Med sådan en opmelding, så spiller jeg ingen bon uden den! 4 Rarely Access har jeg været en smule efter i den sidste periode. Pga. dette tilføjer jeg den på mit forslag. Så bliver den fuldt tæt på dagen. Morten Friis har god køreform for tiden, så den får sandsynligvis en chance mere. 7 High Class Photo er helt sikkert klassehesten på afstamning i løbet, men den har ikke været helt sig selv de sidste par starter efter nogle flotte løb på Falster i efteråret. Har været slettet pga. hoste, til en start på Fyn den 1/12, hvor den skulle ud i en liga finale. Så spørgsmålet kan være, hvordan den aktuelle form er på dagen. Rene Kjær har været en smule nedad på den i sine udtagelser de sidste starter, så jeg er spændt på, hvad han udtaler om den op til dette løb. I sin sidste start på Falster endte det med galop med 900 meter til mål. Kom fint tilbage i løbet, men den burde være gået forbi Hambo i mine øjne. Den møder her markant bedre heste end den har gjort ved sine sejre på Falster, så derfor seeder jeg den lavt her.

V4-2: 5 Løb 1800 autostart

V4 seedning: A: 4,9,3 B: 5,6,8,7,2 C: 1,10

Anden afdeling af V4 er så klart den mest åbne afdeling, og havde man et uendeligt budget, så kunne man blive fristet af lukke afdelingen. Men jeg vil her skrive kort om hestene i nummerrækkefølge, da løbet er så åbent som det er. Så må man selv vurdere dem op imod hinanden ud fra det jeg har skrevet.

1 Hot Red Dynamite. Den tysktrænede hest viste ikke det store i sin Århus start d. 16 november på en dårlig bane. Har galopperet meget, og søger en præmie som bedst.

2 Hjælp G K. Har gjort det pænt i sine første par starter. Kan være et V4 kryds på det yderste mandat fra et godt startspor selvom kusken Erik Grove ikke vinder ret mange løb. Kommer efter pause, og den bliver seedet lavt i dette løb fra min side. Efter jeg har lavet disse tips kan jeg se den er vindertippet i baneprogrammet. Jeg står dog fast på, at Hjælp G K efter pause, og en kusk langt fra de andre i niveau skal seedes som jeg har gjort.

3 Jumping Charles. Vandt for tre starter siden i Århus efter spids hele vejen rundt. Det var efter en start, hvor stort set ingen heste sluttede op bag bilen, og der burde vel havde været ringet omstart. Har efterfølgende været ud i en prøve og finale til Dansk Avlsløb. Faldt vel igennem der, men er her et meget tidligt V4 kryds i en helt anden konkurrence.

4 Isolde. Tog også en sejr op til prøven og finalen til Dansk Alvsløb. Tilbage i sin egen klasse giver jeg den et forsigtigt vindertip, da det trods alt er dens første Århus start.

5 Jack. Har vist fin fart for Finn M. Lassen efter han har overtaget den. Har i enkelte starter været ret håbløst meldt. Er hurtigt fra start, og er nok den sandsynlige spidshest i løbet, hvis kusken ønsker dette. Oplaget outsiderkryds på kuponen. Min bedste V4 fidus på dagen.

6 Major Love. Har ikke sejret i 14 starter, og den kommer næppe før den bliver kørt ned i halsen på denne. Løber sig slet ikke ud, men i denne konkurrence skal den dog regnes med vinderchance. Men det er virkeligt på et yderligt mandat jeg tager den med på.

7 Gaia T T. Er god til at løbe med frem i triorækken, men den har heller ikke vundet væddeløb. Og den skal vel også have det serveret en smule før den er vinderaktuel fra et yderligt startspor.

8 Hunky. Var meget rolig i snorestart i sin sidste gang den startede. Nu er det autostart, og den kan være væk fra løbet før det er begyndt. Men den har fart i overflod, og har den en plusdag, så kan den være hesten som overrasker i spillet. Træls hest for spillerne.

9 I’m Al’s Princess. Troede jeg ikke ret meget på i dens sidste start, og jeg havde seedet den lavt. Men det var vel kun fordi Rene Kjær sov en smule rundt sidste sving den ikke vandt løbet. Min påstand er, at havde han taget ryggen på Noor Flevo rundt sidste sving, så havde den vundet løbet. Dens afslutning fra midt på opløbet var nemlig af fineste karat, og mon ikke kusken her er opsat på revanche? Havde vindertippet den med første række bag bilen uden tvivl.

10 Dia Snapshot. Skal være chanceløs i dette selskab og jeg seeder den sidst.

Som jeg læser løbet kræver det mindst 4 krydser på bonen med programnummerne 3,4,5 og 9 som der mest selvskrevne. Jeg får også plads til 6 og 8, hvis puljen i mit andelsspil er højt nok.

V4-3: 6 løb 2880 meter snorestart

V4 seedning: A: 2,4,5,3 B: 8,9,1,6

Et stayerløb uden de store stayerkonger ligesom i ”gamle dage” desværre, hvis man dog ser bort fra 8 Gangnam Style K. Men den ser jeg bort fra, da den kommer til start efter en længere løbspause siden sommers. Den er også kommet op i en helt ny klasse, da den hurtigt tjente 240.000 kroner på få starter. Men det er selvfølgelig en hest man som spiller evt. må gøre plads til på ens V4 bon, hvis Team Gordon Dahl melder den op dagen. Vindertippet giver jeg til 2 Fox On The Run S, som jo i sin sidste start vandt en flot sejr, og var stærkt medvirkende til, at jeg havde en V5 gevinst på +13.000 kroner. Fordel af Århus banen, og rammer den tidligt spidsen, som i sin sidste start, så bliver den ikke nem at slå. Nu har jeg vel set dens løb mindst 20 gange efterfølgende, og læg evt. mærke til flot kørekunst Henrik Lønborg lavede i første sving, hvor han snapt kom ud i andet spor, og til spids på den første langside. 4 Ginger Peachy starter første gang på så lang en distance, og måske er den seedet en smule for højt. Men den har god fordel af Århus. Kusken Nicklas Korfitsen vil måske søge et indvendigt rygløb frem til opløbet, og da den har en giftig slutspeed, så kan den speede forbi mange til slut. 5 Elephant er en klart bedre hest end dens resultater de sidste måneder kunne indikere. Men den løber normalt i en klart bedre konkurrence end det den møder denne fredag. Hestene fra den mellemste volter kan tit komme i klemme imellem spids og baghestene. Men det er Steen Juul jo også en mester i at kunne løse. Skal med på V4 kuponen. 3 Borups Viking synes jeg ikke har leveret nok i dens sidste fire starter. Ikke mindst i dens forrige start i et billigt amatørløb skuffede den mig vildt. Men her bør den for Birger Jørgensen kunne undgå dødens spor, og denne gang vil den sidde med fremme undervejs. Så kan den på styrken afgøre løbet på sin klasse. En fin outsider kan der være i Rolfs Jørgensens 8 Dowhatyoudowell. Personligt synes jeg bare den vinder for lidt, og viser for lidt vilje i opløbet med mindre den får løbet en smule serveret som ved sejren for tre starter siden. Vil som med Gangnam Style K følge den tæt på dagen. 1 Hyde Park har vist klart forbedret form i sit nye regi, men jeg tænker ikke Casper M. ønsker et spidsløb her, og har trods ikke vist form til at slå de ovennævnte heste. 6 Helena D D starter vel mest i dette løb, da der ikke er mange løb for tiden til en 4-års hoppe med knap 600.000 kroner på kontoen. Mon ikke Jeppe Rask kører et defensivt løb den undervejs?

V4-4: 7 løb 2300 meter snorestart

V4 seedning: A: 7,5,6 B: 2,3,1,8,4,9

Her i V4 finalen er der samlet flere af de bedste heste og kuske i den århusianske amatørklasse. Det er først og fremmest ikke mindst disse heste man skal kigge på, og ikke lægge for meget i et evt. negativt resultat i et almindeligt klasseløb. Jeg er ikke i tvivl om, at klassehesten i feltet er 5 Dubai. Den har kun startet en gang i år, og der var det tydeligt, at den manglede løbet i kroppen. Men kusken forlangte heller ikke det store af den i opløbet, da der ikke var frit frem. Vil med det løb i kroppen sikkert være markant forbedret til denne start. Jeg vil ikke give den vindertippet i løbet, da den trods alt skal være forbedret for at vinde dette løb. Men det er en hest man ikke skal spille en V4 uden. Vindertippet giver jeg måske lidt våget til 7 Go To Win The Game. Den har godt nok ikke startet siden september måned. Men Martin Andreasen har god staldform på sine heste for tiden, og Go To Win The Game er en stærk type, som har god fordel af distancen på de 2320 meter snorestart. 6 Ejsing var en god anden til Twin Peak i sin forrige start. I sin sidste start var den ude i et stærkt besat amatørløb, hvor den også havde et umuligt startspor. Sad langt tilbage undervejs, og trods en god afslutning i løbet måtte den tage til takke med en mindre præmie. Kommer også efter lidt løbspause, men det tillægger jeg ikke den store betydning denne fredag med konkurrencen taget i betragtning. Da jeg har seedet tre heste først, som enten har få starter bag sig eller kommer efter lidt pause føler jeg ikke man kan nøjes med de tre heste på kuponen. Blandt outsiderne finder jeg 2 Holachica bedst, da den både var fejlfri og gik et topløb bag DJ K K på andenpladsen. Den er hurtig fra start, og rammer den fronten bliver den ikke nem at løbe forbi i opløbet. Bøje Laursen er en rigtig god amatørkusk, men Holachica havde fået vindertippet, hvis Dennis Kristensen havde siddet i vognen.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere