V5 Ålborg – 8/12-2023

V5 Tips

V5 Travtips til Ålborg

V5 Spilstop kl.16:07

Spil med på andelsspillet via linket herunder:

V5 Spil

Fredagens V5 Forslag

Til Ålborg - 8/12-2023

Fredagens V5 Forslag

V5-1: 10 Ibra

V5-2: 1,3,4

V5-3: 2,3,4

V5-4: 2,4,5,7

V5-5: 1,4,5,6,7

Det viste forslag koster kr. 180,-

Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm.

Dette forslag skal ses som et udkast, da man med vejret den sidste uges tid, kan ende med en bane på dagen som ikke er optimal. Man så jo blandt andet sidste fredag på Fyn, at Flemming Jensen havde en ”øv-dag” da hans heste ikke kunne køres uden sko. Derfor skal man være klar til, at skifte spor indtil kort tid før spillets deadline.

Værd at vide

Forslag og analyse af Steffen Møllergård, tilrettelagt af Steen M. Nielsen, Travtips.dk.

En åben omgang

V5 spillet denne fredag ser meget åbent ud, så man skal have en god og heldig hånd, hvis man skal løse V5 spillet. Jeg vil også denne her gang fokusere mest på mine vindertip.

V5 Analysen

V5-1/2 løb 2140 meter snorestart

V5 seedning: A: 10 B: 1,9,5,4,8,3 C: 7,6

V5 spillet indledes med et ret åbent løb. Med mindre man kan spå om 10 Ibra med Jeppe Juel er fejlfri på dagen. For sker dette kan jeg ikke se den kan tabe dette løb. Denne skulle have startet i Århus den 24 november, men da den stod med feber på dagen, måtte den blive hjemme. Jeg forventer ikke, at det er noget som har sat den tilbage i form, når den allerede er meldt til start igen. Ibra har været meget svær at køre fejlfrit rundt, hvor den har galopperet ud af ingenting, men har efterfølgende leveret markante ophentninger. Sådan kan den jo ikke køres i en evighed, da den så sikkert får en meget kort karriere, da det slider unødigt hårdt på en unghest. Men får træneren løst problemerne, så ligner det en hest, som vil vandre op igennem klasserne. Som spiller må man gøre op med sig selv, hvor meget man tror på Ibra, og hvor meget man evt. vil gardere favoritten. Outsidere er der flere af først og fremmest i form af 9 Ib, 5 Ikano S og 1 Igor Nordic. Fælles for disse heste og resten af feltet er dog den, at ingen af dem har løbet sig ud i endnu. Men alle kan med ét være markant forbedret til denne her start. Ikano S kan måske med god hjælp fra dens kusk Birger Jørgensen være den farligste outsider. Han er nemlig en mester i at vinde væddeløb med hestene for den laveste klasse med hans rolige kørehænder.

Denne afdeling kan være nøglen til at løse V5 spillet på dagen. Kan man komme videre herfra uden man bruger for mange garderinger, så har man en god bon til de sidste fire afdelinger. Jeg vælger, at blanke Ibra på mit udkast. Men jeg tilføjer sandsynligvis flere heste på mit andelsspil, da Ibra ikke har vist sig 100 procent pålidelig.

V5-2/3 løb 2140 meter snorestart

V5 seedning: A: 1,3,4 B: 6,2 C: 5

Anden afdeling af V5 kan være en udfordring at løse på trods af kun seks heste, som stiller til start. Vindertippet gives til 1 Heimdahl ikke mindst pga. den har fået spor 1 i volten, og rammer Jeppe Juel spidsen fra start, så kan den blive svær at slå i den position. I sin forrige start i Ålborg var den anden bag Gulddreng efter et løb, hvor den sad meget langt tilbage, men kom i en stærk afslutning. I sin sidste start i Skive var den ude i et stærkt besat sprinterløb, hvor de første 1000 meter gik i 12 fart, og da den havde fået hårde første 300 meter af løbet måtte den melde udsolgt rundt sidste sving. Men kommer her et helt andet tempo undervejs, og får den en smule fred i spidsen, så kan den godt springe fra feltet ind på opløbet. 3 Muscle Crown var underligt svag i forrige start i Århus. Men i dens sidste start var den fantastisk i et stayerløb, hvor den vandt på en absolut toptid efter spids hele vejen rundt. Som spiller ved man ikke, hvilken dag hesten har. Men den er ikke mindst pga. dette et tvunget kryds på ens V5 bon. 4 El Capitan køres denne gang af Kasper K. Andersen. Det er en fartfyldt hest, og kan nu også gå bagfra modsat tidligere, hvor den var klart bedst i spids. I et lille felt kan det være svært, at få et godt rygløb frem til opløbet, så løsningen for kusken kan måske være, at sende El Capitan tidligt i angreb. Sker dette, så vil det i høj grad åbne løbet op. Er ikke meldt optimalt i dette løb, og deltager måske kun for at være med til at få løbet op og stå. Er det tilfældet, så kan man måske spare dette V5 kryds væk. 6 Hollywood Stone er i kraft af sin andenplads i derbyet kommet op i en helt anden klasse nu. Det kræver som regel en tilvænningsperiode, og derfor ser jeg bort fra den i denne her start som et vinderemne. Er heller ikke en hest, som overrender vinderpladsen. 2 Halo Moko vandt sin sidste start, hvor løbet blev kørt en smule ned i halsen på den. Her bliver det anderledes hårdere. Triochance som bedst. 5 Bastian T søger en lille præmie.

V5-3/4 løb 2140 meter snorestart

V5 seedning: A: 3,2,4 B: 9,7,10,8,5 C: 1,6

Her ligner det, at vinderen skal findes fra spidsvolten, hvor tre heste finder vej til min V5 bon. 3 Edienne bliver næsten med garanti favorit i dette her løb. Den giver jeg også vindertippet efter dens sejr i sin sidste start i Ålborg. Der vandt den efter spids hele vejen rundt. Vil være bedre til denne her start med det løb i kroppen. Har gået to fine løb, og den bliver en spændende hest at følge i fremtiden. 2 Hugo Boss blev kørt af sin ejer i sine to første starter, hvor den var væk med galop. Men i sin sidste start blev den kørt af Christian Lindhardt, og det gav en sejr efter spids hele vejen rundt. En præstation på samme niveau, så er den bestemt et V5 kryds værd. 4 Ballerina Girl er måske den hest på dagen med den bedste afstamning. Den vandt den sidste start, hvor den efter 500 meter kunne overtage spidsen. Holdt sikkert hjem til sejr foran gode heste som Hannah og Killer Kajoo. Spidsen kan være afgørende for hvem af de tre heste, som løber med sejren. Fra tillæg er der fine heste trods alt. 8 Pure Tactic vil sikkert blive nævnt og spillet en del. Men det ligner en hest, som slet ikke har løbet op til sin pris og afstamning. Den var tidligt væk med galop i sin sidste start i Århus. Så den ser jeg bort fra på min V5 bon med mindre der kommer afgørende nyt fra træneren Gordon Dahl på dagen. Så kan der være større outsiderchancer i 9 Casablanca Broline og 7 Jaguar Dream, men de to løber lidt med håndbremsen trukket. Tempoet skal være lavt den første omgang før de med deres mere rutine kommer ind legen til sidst. 10 Eternity meldte Vagn Honum dygtigt op inden sin sidste start i Ålborg selvom den kom til start uden resultater i en lang periode. Den var flot anden bag Ingmar Banker og var tæt på den i mål. Kan den følge op på den præstation fredag, så kan den være hesten som renser alvorligt ud i V5 bonerne, da Kenneth Andersen ikke vinder mange væddeløb. Men et dårligt startspor i volten og tillæg trækker ned i mine øjne.

V5-4/5 løb 1640 meter autostart

V5 seedning: A: 4,2,7 B: 5,6,8 C: 1,3

Herligt sprinterløb, hvor det ligner mange heste i løbet kan løbe med sejren. Mindst fire heste skal man tage med på sin kupon som jeg læser løbet. 4 Galant Lund giver jeg vindertippet selvom den kommer med to negative resultater i træk. Først i Hamborg, og derefter i sin sidste start i Skive, hvor den galopperede på den første langside umotiveret. Men her har den starthurtige Galent Lund perfekte forudsætninger for, at føre løbet længe – måske helt til målstregen. Det er sand vinderhest med sejre i hver af de sidste tre sæsoner. 2 Futteflagfis har også absolut topform i sine tre starter, hvor Futteflagfis både har vundet fra spids og ryg på flotte tider. I sin sidste start på Fyn fik den et perfekt løb i andet par udvendigt. Morten Friis kunne vente til 500 til mål med, at sende sin hest i angreb. Og ind på det lige sprang den væk fra feltet til endnu en flot sejr. De to heste er selvskrevne til V5 bonen. Derefter er der flere halve chancer i form af hestene 7 Gunpowder, 5 Targaryan, 6 Eva’s Yankee og 8 Girl Happy E P. Sidstnævnte kommer efter pause, og skal vel i første omgang ses an på dagen. Sporet trækker også en del ned. Det ligner den skal have et løb i kroppen. Eva’s Yankee vandt et billigt løb i sin sidste start. Efter en lidt passiv start angreb Bo Westergaard med 600 meter til mål. Men det var først til sidst, at den kunne knække fronthesten Bursche W. Skal vel være bedre her før den her kan løbe med sejren? Targaryan har jo en uhyggelig fart, men den er svær at køre fejlfri. Fejlfrit er den dog helt med stregen. Gunpowder var rigtig god ved sejren for tre starter siden, men i sin forrige start på Lunden var den ude i et stayerløb, hvor den ikke viste det store efter en startgalop. I sin sidste start på Åby kørte kusken Stefan Persson en offensiv sidste omgang. Kom til spids med 500 meter til mål. Kræfterne ebbede ud, og der kom tre rygkørte løb forbi på de sidste meter. Den fjerdeplads i resultatrækken lyver lidt. Klassen er høj, og det er vel kun startsporet, som trækker en smule ned? Men trods det sidste vælger jeg alligevel, at seede den som en A-chance i løbet.

V5-5/6 løb 1640 meter autostart

V5 seedning: A: 4,1,5,7 B: 6,8 C: 3,2

V5 finalen er et hoppeløb på sprint, hvor 8 hopper sætter hinanden stævne. Positionerne undervejs bliver helt afgørende for, hvem der løber med sejren. Kun 3 Helga Sinclair og 2 Fivie Barosso og til dels 8 Go On Gardenia virker helt uden chance for sejren. Der er et kæmpe spring i indtjeningen på de 8 hopper, og hestene med de højeste startnumre er rigtigt godt inde i løbet på deres præmiesum. Men tiderne de kan løbe ligner hinanden ret meget, så det virker mere åbnet end det gør på papiret. Bitter erfaring har også lært mig, at lige præcis i hoppeløb skal man ikke som normalt lægge lige så meget i hestenes indtjening over for hinanden. Hvor mange af de sidste 5-6 heste man tilføjer sin V5 kupon er kun et spørgsmål om ens budget. Vindertippet giver jeg til 4 Almas Caviar, som kommer med en frisk sprintersejr i sin sidste start på Åby for Flemming Jensen. Den vandt efter spids hele vejen rundt til trods den undervejs flere gange fik hårdt tryk undervejs. Jeg ser det slet ikke som en ulempe, at det er Mads Henriksen, som sidder i sulkyen. Som jeg har skrevet tidligere er han en jockey, som meget gerne slår chefen – bevist gang på gang. Flemming Jensen har selv valgt, at køre nummer 1 Shallow, som synes altid går stærke løb. Ikke mindst, hvis den sidder i spids. I sin sidste start på Åby sad den fra start langt nede i feltet, men med 1200 meter til mål gik den frem udvendigt på den førende hest. Til sidst i løbet løb den forbi denne, men en rygkørt hest løb forbi på de sidste meter. Her møder den klart forbedret modstand her i dette løb. Men startsporet er godt til en fremskudt placering. 5 Golden Eye S F var rigtigt god i sine to første starter i regi Bo W. I sin sidste start på Bjarke banen i Norge var den ude i hård konkurrence i et V75 løb. Her er den med på stregen, hvis den er klar igen efter en måneds løbspause. 7 Tour Eiffel er havnet langt ude på vingen. Men den virker til, at være i en meget stærk vinterform for tiden. Vandt et stærkt besat sprinterløb i Skive i sin forrige start efter spids hele vejen rundt. I sin sidste start, som var en Liga 2 finale på Fyn kørte kusken Kasper Foget den vel væk, da han med 1200 meter til mål sendte Tour Eiffel afsted i tredje spor. Der blev den resten af løbet, og kræfterne slap selvfølgelig op i opløbet. Set udefra virkede det håbløst, at forlade tredje par udvendigt på det tidspunkt af løbet. Kan her være spidsaktuel i dette her løb trods startspor syv. 6 Ea vinder ikke så ofte, da det er en type, som helst skal have et rygløb frem til opløbet og køres en smule på chancen. Derfra har den en rigtig god slutspeed. Præcis på den måde vandt den sin sidste start i Skive. Spørgsmålet er selvfølgelig om den kan få samme løb denne fredag, men den virker i rigtig god form pt. 8 Go On Gardenia kan bedre end det den har vist i sine starter i år. Men det er vel lidt langsøgt, at man kan tro på sejr her i dette løb. Dette selvom, den har tjent mange gange mere end en del af hestene i løbet. Med to løb i kroppen efter lidt løbspause, så stiller den måske forbedret til start i dette løb. Så den må i hvert fald ikke glemmes på triobonnerne. I sin sidste start i Skive var den med i samme løb som Ea vandt. Der sad den fast med kræfter sparet i opløbet efter et indvendigt løb undervejs. Den bliver fuldt tæt på dagen inden andelsspillet bliver sendt afsted.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere