V5 Odense – 10/11-2023

V5 Tips

V5 Travtips til Fyens Væddeløbsbane

V5 Spilstop kl.16:07

Spil med på andelsspillet via linket herunder:

V5 Spil

Fredagens V5 Forslag

Til FVB - 10/11-2023

Fredagens V5 Forslag

V5-1: 2,3,6

V5-2: 1,2,3,4,5,6,7,8 (alle)

V5-3: 3,6,9,10

V5-4: 4,5,8,9

V5-5:4 Gibson S H

Det viste forslag koster kr. 384,-

Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm.

Dette forslag er kun til inspiration, drag gerne dine egne konklusioner når du sætter stregerne.

Værd at vide

Forslag og analyse af Steffen Møllergård, tilrettelagt af Steen M. Nielsen, Travtips.dk.

Fredag byder Fyens Væddeløbsbane på et V5 spil, hvor det sportslige ikke er af den bedste kvalitet. Men heldigvis er det fine spilleløb, og ikke mindst med årstiden taget i betragtning kan der være gode penge at hente i totoen.

Denne gang kommer der 24 anparter til salg i andelsspillet. Dette kan afvige fra mit V5 forslag her, når der kommer nye oplysninger fra de aktive på dagen.

V5 Analyse

V5-1: (2 løb) 3 Rarely Access

Dens sidste sejr ligger efterhånden langt tilbage i foråret, hvor den tog tre sejre i rap. Så kom der en periode, hvor den mest løb med til en præmie fra sit dårlige startspor. Men 3 Rarely Access synes jeg her har fået et godt tilbud til sejren. Den 1 oktober kom den tilbage til væddeløbene efter en 3 måneders løbspause. Det var tydeligt, at måden den blev kørt, at den ”bare” skulle have et løb i kroppen. Det var et stærkt besat løb med heste som Going Joe, Houston Spring, Hans Reerstrup og Isotope D’Am. Rarely Access sad som sidste hest i feltet, og da der ikke blevet kørt det store tempo undervejs, så kunne den selvfølgelig ikke tage nævneværdige meter ind i slutfasen i sådan en hård konkurrence. Værste modbud til Rarely Access kan være 2 Sunset Boulevard N, da heste som 6 Gambino og 4 Kensington for det meste er meget skidt travende. Sunset Boulevard N har de to gange den har haft første række bag startbilen taget spidsen direkte fra start. Begge gange har Morten Friis sluppet spidsen og den har efterfølgende hængt med til en præmie. Jeg er meget spændt på Morten Friis´s taktiske overvejelser i dette løb. Sidder enten i spids eller vinderhullet undervejs. Gambino gør første start i Michael Lønborgs regi. Er den fejlfri, så har den selvfølgelig fart til sejren. Det kan være svært at tro det store på, men den skal ses an på dagen. Kensington taler Jeppe Rask pænt om, men den har svært ved at omsætte den gode træning til væddeløb. Den er også ret dårligt inde i dette løb på sin præmiesum. Så jeg vil se den an på dagen inden den evt. kommer med på andelsspillet. 5 Frasier og 8 Calito har begge to fordel af sprint, men de er ikke som bedst de sidste 100 meter op imod målstregen. Men af de tre sidstnævnte heste kan Frasier være den bedste outsiderchance i løbet – Ikke mindst hvis den sidder i spidsen fra starten af.

Rarely Access kan være den alternative blanke på dagen, hvis man tør dette i første V5 afdeling. Der vil man nok tit gardere løbet, da man ikke vil ryge i første afdeling. Selvom man burde spille ens uanset i hvilken rækkefølge afdelingerne er placeret.

V5-2: (3 løb) 4 Hot Shot

Mange siger, at overraskelserne kommer i anden afdeling af et V-spil. Her giver det for alvor mening, hvis det skulle ske i dette løb. Der er ingen tvivl om, at 1 Gaby Spin og 4 Hot Shot er de to bedste heste i et svagt besat løb. Men de begge to er til tider mest ”lottokuponer”, hvor man ikke ved som spiller, hvordan de er på dagen. Begge heste mødte hinanden d. 21 oktober på FVB, men der galopperede de sig begge bort fra triorækken. Hot Shot var anderledes bedre i sin sidste start, da Søren Demant kørte et offensivt løb fra sit tillæg, og den endte udvendigt på vinderen Hill Torp. Det hårde løb kostede andenpladsen i opløbet. Men et fejlfrit og offensivt løb var positivt op til denne her start. Her skal man som spiller enten vælge et V5 lås med Gaby Spin og Hot Shot eller lukke anden afdeling af V5. Jeg vælger det sidste i håb om en overraskelse. Men det er også meget sandsynligt, at begge favoritter kan være tidligt væk fra dette løb.

8 Akerman har 80 meters tillæg, og det bør blive en umulig opgave trods den måske har feltets bedste kusk i sulkyen. Men tør man at tage syv ud af otte heste på ens V5 bon? Hvis det går galt, så vil man huske det i årevis 😊.

V5-3: (4 løb) 10 Kathy Dragon

På sin sidste præstation gives vindertippet til 10 Kathy Dragon og velkørende Victor Ecce. Den havde med første række bag startbilen været et seriøst blankbud. Men heldigvis kan Kathy Dragon gå både gå fra spids og ryg. Den var i sin sidste start ude i et amatørløb på Lunden, hvor den vandt efter spids hele vejen rundt. I sin forrige start, som var efter en længere løbspause manglende den klart løbet i kroppen. Efter spidsduel med Hands Up Cash var den meget tidligt træt, og den var nok ramt af noget i halsen eller noget i den stil på dagen. De næste chancer i løbet er først og fremmest 6 Feluca Shadow som ikke har startet siden i sommers, så den skal ses an på dagen. Så er der to heste i form af 3 Holachica og 9 Hunter K K som begge må regnes med en god sejrschance i løbet. De har dog skuffet en lille smule de sidste starter. Med de fire nævnte heste må vinderen være nævnt.

V5-4: (5 løb) 9 Jasp

9 Jasp har altid været omgærdet af store forventninger, men den har ikke rigtigt levet op til dette i væddeløb. I sin sidste start i Århus var den derfor både fravalgt af spillerne og eksperterne op til løbet. Men det var en fejl for den var ret tæt på, at kunne tage sin første sejr. I løb med mange galopperende heste kom den godt igennem fra anden række bag bilen. Endte udvendigt på den førende Gaja T T med en omgang til mål. Jeg troede det var vinderen rundt sidste sving, men i opløbet kunne den ikke holde sit spor og kørte ned i Gaja T T, og tabte en del fart på dette op imod mål. Det ligner noget, som kan løses med udstyrsændringer. Og mon ikke den stiller yderligere forbedret frem til starten af? Uheldige 4 Initus som er bedre end resultatrækken og 8 Maj Hackstable virker bedst af resten. Maj Hackstable har gået fine løb for Martin Hansen de sidste par starter. Nu med vinderkusken Rene Kjær skal den regnes tidligt. Initus blev disket ved en fejl i derbyweekenden. Den har efterfølgende været ude i stenhårde løb, og går nu markant ned i konkurrence. Det bør den kunne omsætte til en topplacering i dette løb. I sin sidste start fik den et løb i tredje par indvendigt. Da der var gåtempo i løbet med Izabella Nordic i spids, så kunne den ikke tage meter ind i opløbet. Mon ikke Michael Lønborg kører ret offensivt i dette løb fra et godt startspor? 5 Hannibal P vandt i sin sidste start et svagt besat løb på Fyn, som var for heste under 500 point. Den bliver den sidste hest på min V5 bon.

V5-5: (6 løb) 4 Gibson S H

Den har hele 2023 været nævnt som et hedt vinderbud i næsten alle dens starter i år. Men den har ikke kunnet leve op til de høje forventninger endnu. Køres denne gang af Jeppe Juel, som også kørte den til en tredjeplads ved en start i Skive i september måned. Der var sejren dog ret tæt på efter et udvendigt løb, men i sidste skridt tabte den sejren i en utrolig tæt afgørelse.  I forhold til konkurrence den har mødt på det seneste, så bør kunne tage en topplacering i dette løb. Af mine fem vindertip tror jeg mest på Gibson S H som blank i dette V5 spil. På mit andelspil vil jeg nok finde plads til et par heste mere, hvis puljen tillader dette. Outsidere er der i flere af, og dem vil jeg give denne seedning. 7 First Money Day, 6 On The Deck og 8 Heti. First Money Day er måske mere en plads end en vinderhest for tiden. Men den har også været lidt uheldig i sine løb. Mange gange fra dårlige startspor. Men får den et godt rygløb frem til opløbet, så bliver den sejrsfarlig i opløbet. On The Deck har været svag i mere end et år, men spillerne går stenhårdt til den alligevel. Siden Steen Juul ikke har opgivet den endnu, så må man som spiller tage den seriøst. Men det er vel snart op til bevis? Heti har altid haft god fart, men den er løber totalt uden gejst for tiden. Galopperede for Kenneth Andersen fra start i et jockeyløb på Lunden i søndags.

Travtips Logo

V75 & GS75

På lørdag er der dobbelt V75 Jackpot, så det er en rigtig god idé at købe en andel til en af Bet25’s V75 andelsspil. Vi kører som sædvanligt et V75 spil – se link herunder. Ligesom M&A’s JP Fiduser endnu engang kommer med analyse af V75 omgangen – og det gik jo meget godt i sidste weekend – så husk også at købe en andel dertil.

Husk også, at der køres en flot GS75 fra Charlottenlund på søndag, og vi satser på at sætte de syv rigtige.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere