V4 Charlottenlund – 5/3-2023

V4 Tips

V4 Travtips til Lunden.

Der bliver lavet anpartsspil på både V4 og V5 denne løbsdag. Spil med herunder (så længe der er andele tilbage).

V4 Spil

V4 Forslag

Til Lunden - 5/3-2023 af Steffen Møllergård

V4 Forslag

V4-1: 6,3,1

V4-2: 2,1,5,6,7,8,4,3 (alle)

V4-3: 1 Great Shadow

V4-4: 12,7,9,4,3,2

Det viste forslag koster kr. 288,-

Der bliver lavet anpartsspil på både V4 og V5 denne løbsdag. Det kan adskille sig fra dette forslag, hvis der kommer op og nedmeldinger, udgåede heste osv. 

V4 Analysen - Lunden

V4-1: Hoppeløb med seks heste. Tre af dem springer for alvor som topchancer i mine øjne. 6 Excuse Me har rundet den halve million kroner den hårde vej. Starter ret meget i Sverige hvor den i hård konkurrence leverer det ene topresultat efter det andet. Kan gå fra både spids og ryg. Kan dog være en smule ilter op til bilen, så jeg tænker ikke Henrik Thomsen fyrer den for alvor af fra start. Dog også tvivlsomt om den kan tage en længde på Tour Eiffel fra start. Vil på styrke godt kunne afgøre løbet trods en sidste omgang i dødens spor. I sin sidste start på Halmstad for Svend Dyhrberg kunne den overtage spidsen efter 500 meter. Slap denne med en omgang til mål til Alert Vendil. Det kostede måske sejren for da hullet kom i opløbet tog den mange længder ind på vinderen Black In Black og var tæt på sejren. 3 Tour Eiffel var kæmpefavorit sidste start. Selvom den var anden i mål var den måske lidt moralsk vinder i løbet. Stor galop fra starten men satte hurtigt efter feltet. Kom frem udvendigt på førende Can Tab med en omgang til mål. Koblede greb på denne midt på opløbet. Men kunne akkurat ikke holde en rykkørt Diamant Østervang bag sig. Rammer den tidligt fronten, så er den ikke nem at besejre. 1 Excellent Torkdahl er en af de bedste heste i fynsk træning, og den skal regnes som en vinderchance trods det er meldt en smule op på sin præmiesum. Ligger rigtigt til Steen Juul i sulkyen, hvor de sammen har taget fem sejre. Den har en enorm vindermentalitet, og kæmper helt til målstregen. Vil have stor fordel af højt tempo undervejs. Sker dette runder den mange heste i opløbet. Har de sidste par starter startet på Jägersro. Forrige gang vandt den efter et løb i spids. Tog denne i en 10 åbning, og trods hårdt tryk de sidste 500 meter forsvarede den sig flot i mål. Sidste start var den ude på 2600 meter. Steen Juul gav den et hårdt løb de sidste 12-1300 meter, men holdt farten på den begrund stærkt i opløbet til en fjerdeplads. Med de tre heste her bør vinderen være nævnt. Positionerne undervejs i det lille felt bliver helt afgørende for hvem af de tre det bliver. Hverken 4 Evita, 5 Super Queen C og 2 Aronia ser jeg løbe med andet end en triochance.

Løbets seedning: 6-3-1-4-5-2

V4-2: Sprinterløb på Lunden kan tit være en rebus for spillerne. Ikke mindst pga. de tre inderste startspor kan hestene have det svært med en hurtig startafgang. Derudover har man samlet otte heste, som ikke viser den helt store form for tiden. Derfor vælger jeg helt at lukke denne V4 afdeling og håbe på en lavprocenter kommer ind som vinderen. Forsigtigt gives vindertippet til 2 Holiday. Vandt for fire starter siden en fin spidssejr i Århus. Starten efter i Skive gav den sig måske en smule overraskende op imod målstregen efter et nyt spidsløb, men var ikke stort slået. De to sidste resultater lægger jeg ikke så meget i. Forrige start i Ålborg var banen meget dårlig, og sidste start endte med en startgalop. 1 First Money Day er måske på klassen den klart bedste hest, men den har hverken fordel af indersporet og sprint. Den vandt for tre starter siden en rigtig flot sejr for Jürgen Sjunnesson. Men har slet ikke været som bedst i de sidste to starter. Derfor køres den nok også mere for et opbyggende løb og få god moral i den igen. Selvfølgelig en vinderchance i løbet. Men her kan der hurtigt blive for langt frem til sejr. 5 Iura er en tysk gæst, som besøgte Fyns Væddeløbsbane sidste sommer. Der var den anden bag Gladiator. Tog let spidsen i 12 fart men slap denne til vinderen efter 500 meter. Holdt farten godt i opløbet bag Gladiator til en sikker andenplads. Har efterfølgende ikke gået det store i Tyskland, men det behøver den heller ikke for at være vinderaktuel i dette her løb.6 Clara B går altid godt for Max Nielsen og er hurtig fra start. Kommer den til spids kan den føre længe. 7 Iniesta Bros kommer til start efter en lang løbpause siden oktober måned og en skuffende 2022 sæson. Skal ses an på dagen. Anden række bag bilen er heller ikke en fordel, da jeg husker den i sine bedste dage som være meget starthurtig. 8 Bushwhack P T virker på papiret helt fejlmeldt i dette her løb for heste under 90.000 kroner, når den kun har tjent knap 33.000 kroner. Gik ikke det store i dens første start i nyt regi, men kan sagtens være forbedret til denne her start. Steen Juul i sulkyen giver måske det ekstra, som gør den aktuel her. 4 Gogo Park og 3 Empty Glass er de to heste jeg tror mindst på i løbet. Men af bitter erfaring vælger jeg at undlade, at spare de to krydser væk. Da det ville være mere end ærgerligt, at ryge på kuponen med seks ud af otte heste på. Det kan forsvares fra deres startspor og modstanden er ikke bedre end de sagtens kan være med på målstregen. Et løb som skrevet med otte heste, hvor man reelt ikke kan give en ordentlig begrundelse for vindertips og seedningen. På papiret er programnummerne 2-1 og 5 de bedste heste i feltet, og nok dem de fleste vil vælge som udgangsheste i løbet.

Løbets seedning: 2-1-5-6-7-8-4-3

V4-3: Et stayerløb med kun seks heste til start. Derfor kan det godt blive et spændende løb. Klar favorit og min V4 blanke på dagen bliver 1 Great Shadow. Efter to sejrer i træk må Jeppe Juel tro på topchance i dette her løb. Den starter nemlig med 40 meters forspring og er klart formhesten i løbet. I sin forrige start på Solvalla vandt den for Bjørn Goop. Der tog den let spidsen og blev der resten af vejen til mål. Sidste start i Skive kunne den efter et godt løb i tredje par udvendigt lette anker på den sidste langside. Et lille hvil i ryg rundt sidste sving gjorde, at den kort men sikkert kunne speede forbi storfavoritten Golden Rain. Den er stærk nok til at klare distancen selvom den ikke har løbet længere end 2600 meter. De 40 meters forspring betyder selvfølgelig ikke det store over 2950 meter, men jeg tvivler på at tillægshestene har den store interesse i at ofre sig alt for meget. Så mon ikke Jeppe Juel får lov til at stjæle de første 1500 meter af løbet? Hårdeste modbud bliver i mine øjne 3 Chablis. Den vandt jo en imponerende stayersejr i Ålborg den 29/12. Den slap den også for at gøre det grove job. Den endte i ryg på Rossi Garline i andet par udvendigt, og med et overraskelsesangreb med 400 meter kunne den vinde en stensikker sejr. I høj grad en kuskesejr. I sidste start på Jägersro kom den aldrig ind i løbet. Den sad hele løbet som sidste hest i feltet. Tog ikke nævneværdige meter ind i opløbet. For at vinde dette løb skal Chablis tidligt frem til dødens spor og presse Great Shadow. Det ligner mere her, at han venter indtil sidste omgang for at trykke for alvor på favoritten. 5 Twilight D er en hædershest som altid gør det godt i denne her slags løb. Men den skal gemmes i ryg frem til opløbet før den er som bedst. Den bliver høj grad fravalgt V4 bonen, da jeg ikke mener den har gået sine bedste løb på Lunden. Og den har heller ikke fordel af så lille et felt. 4 Felix synes jeg ikke har gået det store siden sin tredjeplads i Derbyet 2021 og andenpladsen i Ålborg Store Pris. Men den har også fået en del penge på sig efter de starter. 6 Alpha Peak har ikke startet siden juni måned i fjor. Startede mest også i montéløb. Målet må være et opbyggende kørt løb og en god præmie. 2 Akermann søger en præmie.

Løbets seedning: 1-3-5-4-6-2

V4-4: V4 spillet afsluttes med et amatørløb med 14 heste. Det kan virke som en mundfuld for mange. Men her har jeg skåret det ned til seks heste, hvor jeg har kigget en del på form, klasse og ikke mindst kusken. Det kommer man langt med i disse løb. Vindertippet er jeg ikke i tvivl om skal gives til 12 Bosse Game. Den er stærk som en bjørn, og har denne gang ”kun” 20 meters tillæg. Kusken Christina Olsson kører mange gange lidt for pænt med Bosse Game. Men deres sidste to starter sammen er da endt med sejr. Og ved sidste sejr i Ålborg kørte hun i slutfasen meget offensivt, så hun kunne kort før mål indhente udbryderne Fakir de Beauvalet og Boko Smed. Fra spidsvolten starter 7 Dekandent K. Den har utroligt nok endnu engang trukket lukket spor i spidsvolten. Det er sket for fjerde start i træk, men alligevel har den vundet eller taget en andenplads. Vandt sidste lørdag foran Bowie. Meget tidligt kryds på V4 kuponen. 9 Firenze Laser har ikke rigtigt fungeret siden den forlod træningen ved Flemming Jensen, hvis man ser bort fra de første starter ved Martin Hansen. Er dog rigtig god fra ryg, og meget billigere modstand end normalt. Kusken Jonas Hansen har haft en lidt uheldig periode uden de store resultater som kusk. Men jeg synes nu han kører rigtigt godt. Man skal også lægge mærke til, at han meget sjældent kører en favorit. 4 Benjamin Nordal har allerede syv starter i år bag sig. Denne gang er den lettet til spids. Er lynhurtig fra start, og kan den tidligt overtage spidsen, så når den langt i dette løb for Mathias Jensen, som er en af de bedste kuske i feltet – hvis ikke den bedste. 3 Eistee Bakkely starter også fra spids. Forrige start kunne den vinde overlegent fra spids for Steffen Christensen. Sidste start havde den 40 meters tillæg for dagens Tobias Jonassen. Fik et løb i fjerde par indvendigt i et løb, hvor Emiren K fik lov til at gå de første 1000 meter i 22 tempo. Derfor kunne den heller ikke tage nævneværdige meter ind i opløbet på de to første heste i opløbet. Lidt mere offensiv kørsel fra kusken denne her gang i dette løb vil være ensbetydende med en god sejrschance. Det er måske et lognshot, men 2 Empoli har leveret flere gode resultater i klassen. Og med sin starthurtighed vil den være sikkert et løb fremme i feltet. Enten i spids eller ryg på de forreste heste. Kusken vinder ikke mange løb, men på min virker den klart bedre end resultaterne. De sidste otte heste er fravalgt af forskellige grunde. 14 Inertial er denne gang lettet 20 meter. Men skal denne gang udenom mange heste, og viste ved sidste start, at den ikke er tosset med at løbe ude i sporene. 11 Arn Kronos køres af en rigtig god kusk i Kamilla Plambech, og har denne gang kun 20 meter op. Men blev fravalgt, da stilen i opløbet ikke var som bedst i opløbet i dens sidste start, hvor den flere gange var tæt på galop. Men kan måske være den hårdeste konkurrent til de heste jeg har på kuponen. Og måske nogle udstyrsændringer på dagen kan forbedre dette. Skal følges op til løbsdagen. 10 French Quick er en mega stærk type, men ville nok have fordel, hvis løbet var 500 meter længere. 1 Baker Tilly vokser en klasse i spids, men kommer efter lang pause, og mangler nok løbet i kroppen. Formålet med starten er nok, at gøre den klar til sæsonen på Falster.

Løbets seedning: 12-7-9-4-3-2-14-11-10-1-8-6-5-13

 

Travtips Logo

Spil med på V75 & GS75

Spil med på ugens V75 & GS75 sammen med Travtips.dk via Derby25. 

Kun 75 kr. pr. andel – og maks. 100 andele til salg

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere