GS75 Bergsåker – 23/8-2024

GS75 Tips

GS75 Travtips til Bergsåker

Spilstop kl.19:30 (fredag)

Købe en andel til Travtips.dk’s andelsspil via linket herunder. Kun 50 andele ialt:

GS75

GS75 Forslag

Til Bergsåker - 23/8-2024

GS75 Forslag

GS75-1: 3,5,6,8,9,10
GS75-2: 2,3,5,10
GS75-3: 2,3,6,7,8,12,15
GS75-4: 3,5
GS75-5: 10,11
GS75-6: 9 Appia Express
GS75-7: 14 Chestnut

672 Rækker x 1 kr. = 672 kr.

Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm.

Dette forslag er kun til inspiration, drag gerne dine egne konklusioner når du sætter stregerne.

Værd at vide

Her på travtips.dk holder vi GS75 højt, da præmierne oftes er højere end i flere V75 omgange. Dette skyldes tildels, at rækkeprisen er 1 kr. istedet for 50 øre, og systemerne derfor ofte er mindre. Når en favorit fældes, så ryger præmierne oftest hurtigere i vejret. Derfor giver det i endnu højere grad mening at spille sammen via andelsspil.

Spil med på vores GS75 andelsspil via linket her.

På andelsspillet sætter vi det endeligt system op ca. 30 minutter før spilstop, når vi kender vores spilbudget og set de sidste opvarmninger og staldnyt. Husk på, at det viste forslag er lavet allerede torsdag formiddag, så der kan sagtens være ændringer i forhold til det der bliver spillet. 

Fokus på GS75 Bergsåker

Mens det store fokus i Danmark ligger på Derby weekenden og Lunden, da vil vi i dette indlæg koncentrere os om GS75 spillet på Bergsåker fredag aften. Bergsåker ligger også bane til lørdagens store V75 Jackpot omgang – så det er noget af en vild trav weekend vi går ind til.

Vi på Travtips.dk kører kun andelsspil til GS75 og de to V75 omgange lørdag og søndag. Vil du være med i V4 & V5 andelsspil til Lunden, så anbefaler vi at du køber en andel til Rent Trav’s eller M&A’s JP Fiduser inde på bet25.

Her er link til vores GS75 og V75 spil:

Tror sagtens at denne fredags GS75 omgang kan give rigtig store præmier, da mange afdelinger er vidtåbne. Lad os komme i gang med GS75 omgangen 😉

GS75-1 – 1640m Auto

Vi starter ud med et sprinterløb, hvor 3 Last Dying Breath med stor sikkerhed sidder i spidsen fra start af, men om de kører der, eller måske overlader til Daniel Redéns amerikaner import 6 Gates Hanover er uvist. Gates Hanover har været ude længe med en skade, og de har været forsigtige med den. Den gik dog et flot og mere end godkendt kval-løb i juli måned – og den skulle træne godt. Det er altså en hest der vandt på en ren 10-tid som 2-åring. Det skal siges, at løbet er en spårtrappa (amerikanerløb), dvs. de heste med størst indtjening har de dårligste spor. Og her vil vi på vores andelsspil helt sikkert have disse med. 8 Weekend Fun ved vi har kvalitet, og er kun streget til 2%. 9 Ante La Roque blev fældet af banen sidst (så se bort fra dette løb), og har god kapacitet her. 10 Dundee As er en fin hest og ifølge Gocciadoro er det fint med bagsporet her, da den går godt bagfra.

GS75-2 – 2140m Auto

3 Guvenör Godiva har været ude i lidt hårdere konkurrence for nyligt, og her ser propositionen lidt bedre ud med et fint startspor for en starthurtig hest. Kommer de til spids er meget vundet, men det er ikke sikkert, da Zätamustangen også er hurtig fra start. men uanset skal begge heste tælles tidligt her. 10 Dama di Prussia har god kapacitet, men hesten her ikke fungeret godt så snart banen ikke hedder Solvalla. Om det er et transport problem tror jeg ikke, men Gocciadoro mener at Bergsåker banen passer hesten godt. Den sjove i løbet er 2 Mon’s Tornado, der er en god stærk hest, som sidder fint i andetsporet direkte, og som bør køres der. Kan vinde ved tempo. Det skal bemærkes at hesten kuskes af mindre erfarne kuske. 12 Woodcutter tager vi umiddelbart ikke med, selvom den har god kapacitet. Hesten er nemlig meget usikker selv med erfarne kuske, og at den nu kuskes af Sofia Frilén fra spor 12, så skal meget gå op i en højere enhed for at det skal blive til en tur i vindecirklen.

GS75-3 – 2140m Volt

Bedste hest i denne afdeling er 15 Bottnas Jake, dette er en hest som har haft fin udvikling i sit nye regi, og kan sagtens runde alt. Går vel en tak ned i konkurrence her. Det skal dog siges, at den jo har bagspor på tillægsvolten og skal derfor med stor sandsynlighed en del ud i sporene, og det kan sætte en kæp i hjulet. Men at det er den med størst vinderchance i løbet er i min bog helt sikkert. Værst imod er vel hesten på første volte, specielt 2 Real News med Örjan Khilström i sulkyen og 3 Ramiro Bo, begge er treåringe, som oftest udvikler sig en del imellem starterne, og hvis de løber en 15-tid fra spids er det ikke sikkert at Bottnas Jake kan nå at nappe dem inden målstregen. Vil man have flere med, så er det mere åbent, men det vil i min bog først og fremmest være 7 Bank Angel der kommer med tre sejre i baggagen. 8 Charlestone er en stærk type, og skal heller ikke negliceres helt. Blev to’er bag Bottnas Jake for to starter siden, men har her fordel af sporet of kun streget til 1% på nuværende. 6 Joe the Juice Sisu er god, og kommer ud uden sko, fungerede dog ikke optimalt senest, men med bedre trav i dag, skal denne ikke glemmes da det er en stærk lille hest. 

GS75-4 – 2140m Auto

Her kommer en af omgangen bedste idéer ud (det satser vi på), den hest vi taler om er 5 Fashionable Dance. Hesten er nemlig starthurtig, og vi tror dette er spidshesten. Kommer den til spids, så råder vi Marcus Lilius til at køre der, da vi så den kæmpede bravt fra den position for to starter siden på Rättvik. Her gik den en flot 13.8 notering fra spids hele vejen, og det var med mindste marginal at 5 Fashionalble Dance tabte den dag. Til den start havde de sat den amerikanske vogn på, og det samme gælder i dag. Spids og slut? Vi vil dog gerne have 3 Västerbo Euro med, denne viste senest at formen sidder der efter et par mislykkede løb over 2640m., her kan Jorma Kontio sætte sig ned i andet-sporet direkte, og derfra skal den have en fin chance over opløbet, hvis ikke min fidus har den bedste dag. Vil man gardere videre, så er det 6 Full Speed Forward, 7 Samedayasmilla og 11 Sandsjöns Amazing. Men jeg tror dog at vi holder os til vores lås på andelsspillet med mindre vi får nogle stald-meldinger, som ændrer vores mening (og det er sket før).

GS75-5 – 3140m Volt

Nu til et koldblodsløb. Og her tror jeg det står imellem to Jan-Olov Persson heste på tillæg, og to x Djuse brødre. Dem vi taler om er naturligvis 10 Envis med Magnus A. Djuse i sulkyen og 11 Juni Blixt med Mats E. Djuse. Disse to ekvipager har stødt på hinanden i flere løb/årgangsløb, og der står 5-4 til Juni Blixt i indbyrdes regnskab. Den lidt ukendte faktor er distancen, og her har Envis måske en lille fordel i styrken, og det er første gang at Juni Blixt skal ud på 3140m. På ren kapacitet, skiller disse to sig ud i dette felt. 

GS75-6 – 2140m Volt

Et fireåringsløb, hvor jeg synes det skiller en hel del på kapaciteten, og får Daniel Wärjesten bare sin hest 9 Appia Express rundt, så tror jeg den sejrer. Det var den korte analyse.. 😉 Hesten har et fint andetspor på tillægsvolten, og bør kunne få en fin placering fra start. Jeg tror tillægshesten hurtigt er oppe ved de forreste, og er tempoet for lav, så vil det ikke undre mig, at Wärjesten går fremad for at overtage – og her bør ingen af de forreste have kvalitet nok til at tage imod. Fra forreste volte holder jeg 3 Paulie Walnuts som bedste modbud. Er normalt fin fra start, og det er et stort plus at Mats E. Djuse sætter sig i sulkyen. Her bør de få en fin position fra start. 5 Quick Håleryd er også normalt kvik fra start, men et snævert spor fem sætter begrænsninger på hvor hurtigt de kan åbne. Den initielle spidshest er derfor højst sandsynligt 6 Leonardo Silvåkra, men det er ikke en jeg umiddelbart tror kan holde hele vejen her.

GS75-7 – 3140m Volt

Et stayer løb afslutter denne fredags GS75, og her holder jeg 14 Chestnut som førstehest og et muligt blankbud. Hesten kom senest ud efter sygdom og sad fast indtil opløbet, hvor den blev groft forstyrret af en hest foran sig ,- og det løb blev derfor mere et preparé løb. Med løbet i kroppen bør formen være fremflyttet, og jeg tror på en mere offensiv styring af Örjan til denne start. Og det forlyder mellem linjerne at Redén har en god feeling til denne opgave. Hesten er lige nu kun andenhåndsfavorit, da 5 Global Easy Rider er streget en smule mere. Den står også perfekt inden på første volte, og vil man gardere, er den selvskreven. Vi tror nemlig, at dette er spidshesten, og den fører nok løbet meget af vejen, men modstanden er dog hårdere nu, men er første modbud. En lås her imellem 5 & 14 vil ikke være forkert, med mindre man går ud og blanker. 3 Velten Bellagio skulle træne som en mester, men får det ikke rigtigt ud i løbene – skulle det ske her – så er det et potentielt mindre skræl.

Husk at køb en andel til GS75 spillet via linket her.

 

Klar til Derby Weekend

I denne 1. episode af 2 – Sætter Rent Trav Podcast fokus på Hoppederbyet med eksperternes analyser og spilforslag til weekendens løb, samt et tilbageblik på Bornholmsmesterskabet. Klar til Derbyweekenden?

V4 & V5 spil til Lunden

Som sagt så kører vi på Travtips.dk ikke nogle V4 og V5 spil til Lunden fredag, lørdag og søndag, men heldigvis gør vores kollegaer det fra Rent Trav og M&A’s JP Fiduser. Du kan finde link til spil herunder:

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere