V4 Tips
V4 Travtips til Skive
Spilstop kl.12:20 (mandag)
Spil med på Møllergårds andelsspil via linket herunder:
V4 Lunch Forslag
Til Skive 18/3-2024
Dagens Lunch V4 Forslag
Det store V4 Forslag
V4-1: 2,3,4,6,7,9
V4-2: 2,5,6,7,8
V4-3: 1,2,6
V4-4: 1,2,3,8,9
Det viste forslag koster kr. 900,-
Det mindre V4 Forslag
V4-1: 2,3,4,6,7,9
V4-2: 2,5,8
V4-3: 2 Daniel Autriche
V4-4: 1,2,3,9
Det viste forslag koster kr. 144,-
De viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm. Disse forslag er kun til inspiration, drag gerne dine egne konklusioner når du sætter stregerne.
Værd at vide
Forslag og analyse af Steffen Møllergård, tilrettelagt af Steen M. Nielsen, Travtips.dk.
Sidste omgang V4 Lunch fra Skive
Skive Trav byder denne mandag på årets sidste omgang V4 Lunch. Tidspunktet for spillet er selvfølgelig ikke optimalt for de aktive, hesteejere m.m. Men for spillerne har det været positivt med forholdsvis store V4 puljer at spille ind i.
De sidste par ugers væddeløb har klart vist, at vi er kommet ind i foråret, som er perioden, hvor klasse for det meste slår form. Heste som har haft 2-4 måneders løbspause har med lethed slået heste, som har været i gang hele vinteren. Jeg synes selv den periode i år er kommet meget tidligere end før set. Det har givet nogle meget lave gevinster i diverse V-spil. Denne løbsdag i Skive Trav er der dog få top heste, som kommer tilbage til væddeløbene. Det er mere jævne felter der bydes på.
V4 seedning
V4-1: A:7,3,4 B: 6,2,9,1,8 C: 5
V4-2: A: 8,5,2 B: 6,7,4,1,3,9
V4-3: A: 2 B: 1,6,4,8,7,3 C: 5
V4-4: A: 3,9,2,1 B: 8,7,6,4 C: 5
V4 Analysen – Skive 18/3-2024
V4-1 – 1 løb.
7 Wizer køres i denne her start af Jeppe Juel, da Anders Pedersen er udelukket. En hest, som har styrken som sit bedste våben. Så jeg forventer, at den efter en rolig start enten sætter sig til rette udvendigt på spidshesten eller gerne vil overtage den position. Forsigtigt vindertip i et åbent løb.
3 James Cook gør her sin sæsondebut, og bliver en meget spændende deltager i dette løb. Gav i fjor enkelte prøver på sit talent, men den var i andre starter ret anonym. En hest man skal følge op på i dagene op til starten. For det kan være en spændende outsider. 4 Iconic Flame gjorde sin første start i regi Morten Friis med Kasper Foget i vognen. Trak sig fra starten af, og kom først op til feltet med en omgang til mål. Var klart sidste hest med 500 meter til mål, men tog længder ind på heste som Eberhard Truppo, Inverness Downs og Twins in a Harry i opløbet. Nu er det normaldistancen modsat sidste start, hvor det var sprint. Det ser jeg som en klar fordel. Må ikke glemmes på V4 bonen. 6 Hr Grev Ditmar gjorde i sin sidste start det okay efter et løb i andet par udvendigt. Med det løb i kroppen efter løbspausen må man forvente den stiller forbedret frem til start. 2 I’m A Gardenia har i sine 15 starter vist fin fart, men den er utrolig svær at køre fejlfri. Men skulle det ske har den klart vinderfart i denne konkurrence. 9 Gigant Toft som var en smule tam i sin sidste start og 1 Gangster Man de næste i et meget åbent løb.
- Vindertip: Wizer
- Outsidertip: 4 Iconic Flame
- Spidshesten: Måske 3 James Cook.
V4-2 – 2 løb.
Lidt svagt besat andet løb med en klar favorit i form af 8 Hendrix. Den startede tæt sidste efterår, for at den kunne blive årets hest på Skive Trav 2023. Den har ikke startet siden 15 januar, men det ser jeg positivt, at den har fået en løbspause og fået ladet batterierne op igen. Det der kan fælde den, er sporet helt ude på vingen, men konkurrencen her er klart til dens fordel. Et godt rygløb frem til opløbet, og den bliver ekstrem svær at holde bag sig. Hårdeste konkurrent ser jeg i form at 5 Lotus Centaur med Björn Spangenberg i sulkyen. Hans heste har vist hysterisk god form de sidste par uger med en stærk sejrsprocent på 29 for hele året. Sådan en staldform kan man ikke se bort fra. Jeg er med på, at den ikke har fuldført et løb de sidste 4 starter. Men den er en klart bedre hest end det viste. Se op for den, da den i fejlfri udgave er hurtig fra start. 6 Deceni Langborg og 2 Godric kan være gode outsiderkryds, men det er er ovre et år siden Deceni Langborg har vundet et sulkyløb. Derfor kan Godric være det bedste outsiderbud. Den har dog slet ikke levet op til de forventninger, som der har været til den. Men jeg synes den bliver bedre og bedre, og bør her ende mindst i trioen. 7 Espanol er en ny hest i Lillian Uglebjergs træning. Har været hårdt spillet i det svenske, men den har ikke været som bedst de sidste seks starter. Den skal man søge mere informationer om op til løbsdagen inden man sender sin V4 bon i puljen. Men den bliver næppe sendt til start før den er aktuel for spillerne. Det er meget sjældent det sker fra den stald. 4 Aqua Photo N seeder jeg en smule lavt, den virker mere som en pladshest end vinderhest, når den løber i almindelige klasseløb. Det går lidt bedre i amatørløb. Men Martin Andreasen har trods alt fin form på stalden pt., så det kan være en fejl. 1 Filippa B og 3 Flying Colors bliver stort set nævnt som outsiderchancer i deres starter, men jeg synes ikke de har imponeret det store, men med optimale løb undervejs trods alt okay triochancer.
- Vindertip: 8 Hendrix
- Outsidertip: 2 Godric
- Spidshesten: 5 Lotus Centaur – selvom Björn Spangenberg ikke er en udpræget spidskusk.
V4-3 – 3 løb.
Tredje V4 afdeling synes jeg klart er dagens sportslige højdepunkt. Tre heste skiller sig markant ud i forhold til resten af feltet. Vindertippet giver jeg til 2 Daniel Autriche, som har taget to imponerende sejre i år ud af tre starter. Sidste start så den slået ud rundt sidste sving, da den fik hårdt tryk af Hugo Boss Shadow. Men da den kom ind i opløbet slog den kontra, og viste endnu engang en utrolig vindermentalitet. Det er en hest, som er lidt sin egen værste modstander, men den ligger godt til rolige Rolf Jørgensen. Er ikke afhængig af en bestemt position undervejs for, at vinde løbet. Det er mere om den er rolig på dagen og i balance. Kan være et emne som V4 blank, og jeg bruger en del af puljen i mit andelsspil med den som blank. Resten af puljen vil jeg bruge på, at tilføje to stærke outsidere i form af 1 Geo og 6 Futteflagfis. Geo kan være spidshesten i løbet, men jeg forventer, at Jeppe Rask vil slippe til Daniel Autriche, hvis den kommer og vil overtage den position. Og derved forsøge, at udnytte open strech i opløbet. Futteflagfis er også en fantastisk hest, som altid gør sit bedste. Ender den i ryg på favoritten, som kan være et sandsynligt scenarie, så bliver den svær at holde bag sig i opløbet. Vinderen bør normalt være nævnt med de tre heste. Men der kan være rimelige triochancer i form af 8 Danger Dynamite og 4 Jesse Schermer.
- Vindertip: Daniel Autriche
- Outsidertip: Futteflagfis
- Spidshesten: Geo
V4-4 – 4 løb.
V4 spillet afsluttes med et løb, hvor fire heste finder vej til mit V4 forslag. Vindertippet giver jeg til 3 Hillsborough, som denne her gang har fået Birger Jørgensen i sulkyen. Det kan lige præcis være grunden til, at den løber først over stregen. Den har ikke startet i knap to måneder, men det er en stærk krabat, som næppe behøver løbet i kroppen før den skal regnes med vinderchance. Forrige start i Skive fik den et ultra hårdt løb, og var vel den moralske vinder af løbet. Sidste gang blev den kørt mere roligt, og gik stærke sidste 500 meter. Er langsom fra start, så den skal afgøre løbet på ren styrke. 9 Jeantoutstart skal man altid tage med i sine betragtninger. Her fra anden række bag bilen er den selvfølgelig ikke spidsaktuel, men omvendt går den vel også en smule ned i konkurrence, og her er den rigtigt godt inde i dette her løb. 2 Jomo Cash gør her en meget spændende sæsondebut. Den topafstammede hests sidste start var trods alt Dansk Travkriterium, og selvom den ikke gik noget der, så rækker det alligevel et stykke her. Jan Dahlgaard starter heller ikke sådan en type hest før den er helt startklar. Så derfor tænker jeg det kan godt være sådan en hest, som er blevet markant bedre under vintertræningen. Så jeg spiller ingen boner uden den selvom det ikke er sæsonens vigtigste løb. Den skal nemlig bruge en del point til sæsonens årgangsløb, så alene på det parameter er den et V4 kryds værd. 1 Twins in a Harry med Harald Dyhrberg har jeg altid med på mine V-boner selvom kusken ikke altid kører sine bedste løb. Er i mine øjne alt for defensiv, men får den et optimalt løb undervejs, så er den ikke helt væk. 8 Isidor Lomig er ny hos Team Bent Svendsen. Da han er sygemeldt sidder hans datter i sulkyen denne mandag. Den kommer på observationslisten, da man må forvente den lige skal ses an på dagen.
- Vindertip: 3 Hillsborugh
- Outsidertip: 1 Twins in a Harry
- Spidshesten: 4 Jeff – til en af favoritterne kommer.