V4 Århus – 11/3-2024

V4 Tips

V4 Travtips til Århus

Spilstop kl.12:20 (mandag)

Spil med på Møllergårds andelsspil via linket herunder:

V4 Spil

Mandagens V4 Forslag

Til Århus 11/3-2024

Mandagens Lunch V4 Forslag

V4-1: 6,8

V4-2: 2,3,4,5,6,7

V4-3: 1,2,4,5,7,8

V4-4: 1,9

Det viste forslag koster kr. 288,-

Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm.

Dette forslag er kun til inspiration, drag gerne dine egne konklusioner når du sætter stregerne.

Værd at vide

Forslag og analyse af Steffen Møllergård, tilrettelagt af Steen M. Nielsen, Travtips.dk.

Spændende V4 spil fra Århus

Jydsk Væddeløbsbane byder på et spændende V4 spil, hvor der ikke er en helt oplagt blankmulighed. Men der et par V4 afdelinger, hvor man som spiller står ret godt med få garderinger.

Hill Shadow i V4-3 kan være det bedste bud på en blankmulighed. Men med anden række bag bilen, så er der altid en større risiko for at favoritten ikke vinder løbet.

På mit andelsspil vil jeg alt efter puljens størrelse spille forskellige V4 kombinationer ud fra denne her analyse med ret til ændringer, når der kommer nyt fra de aktive.

V4 Analyse

V4-1 – 1 løb. 1800 meter autostart.

V4 spillet indledes med et løb, hvor to heste skiller sig markant ud i forhold til andre. Vindertippet giver jeg til 6 Ghina Sensei i hård konkurrence med 8 Hollywood. Ghina Sensei har den seneste periode gået det ene topløb efter det andet, hvor den også har tjent 60.000 kroner på kort tid. Så den er selvfølgelig også kommet op i en ny klasse. Den er lynhurtig fra start, men jeg er dog en smule i tvivl om den tager spidsen fra den indvendige Holachica. Men det er trods alt en mindre chance, så måske Rene Kjær vælger at slippe spidsen til favoritten? Men den virker på ingen måde spidsafhængig for, at den kan vinde løbet. Men alt andet lige er det selvfølgelig en lettere vej til sejren. Den har løbet 15 tider i Århus de sidste tre gange den har løbet der, og det rækker meget langt her. Hollywood kommer til start med tre andenpladser i træk bag så gode heste som Ginai, Rarely Access og Reginald Dwight. Så man må også sige, at Hollywood går en smule ned i modstand, hvis man ser bort fra favoritten Ghina Sensei. Er havnet i anden række bag bilen. Det er ikke så stor en ulempe, da Hollywood er en type, som skal gemmes længst muligt i ryg. Jeppe Juel må her i dette løb køre til start med en god tro på sin hest. Jeg spiller ingen V4 boner uden den. Outsiderchancer er der til 5 Conch Silvio og 3 Holachica først og fremmest. Conch Silvio gør her sin sæsondebut. Viste vel ikke topform de sidste starter før nytår, men man ved som spiller, at den er bedre end dette. Holachica er lynhurtig fra start, og jeg er noget spændt på den taktik Rene Kjær vælger for den. Uanset hvad, så får den et løb fremme i feltet, og på den baggrund skal den regnes meget tidligt i dette her løb. Den finder ikke vej til mit V4 forslag, men den er kraftigt på tale til mit andelsspil, hvis der kommer positive nyheder om den op til løbet. 1 Golden Snow S B og 2 Ginger Ice er bestemt også trioaktuelle bag de to favoritter. På Mit V4 forslag vælger jeg et V4 lås med Ghina Sensei og Hollywood.

V2-2 – 2 løb. 1800 meter autostart.  

Trods en løbspause siden november måned i fjor, så giver jeg et forsigtigt vindertip til 4 Here We Go Chief, som denne gang køres af Michael Lønborg. Her i dette løb er den næppe spidsaktuel. Men måske den rammer et perfekt løb i andet/tredje par udvendigt, og er den klar på dagen, så speeder den forbi mange i opløbet. Da den kommer efter lang pause, så vælger jeg en bred gardering af løbet. Der er også flere gode modbud, som jeg ser det. 2 Jack Reacher galopperede desværre i sin sidste start på Fyn, da bilen slap feltet. Men vandt i sin forrige start en fin sejr foran Greenland. Her ligner det nok et indvendigt løb fremme i feltet, og kommer hullet i opløbet, så kan den igen speede forbi mange. 7 Iphone bliver bedre og bedre, og jeg bliver ikke overrasket, hvis den vinder løbet. Men det kræver nok, at der kommer tempo på undervejs, og de forreste heste løber sig trætte. 3 Innovation H, 5 Casablanca Broline og 6 Kamilla Doctor er alle gode heste, men jeg synes ikke de har løbet sig helt ud i deres sidste starter. Men de er bestemt gode outsiderkrydser, og jeg tilføjer dem mit V4 forslag. 9 High Aveve har endnu ikke vundet i sine 18 starter i sin karriere. Jeg er også i tvivl om det kan ske denne mandag selvom den er godt inde i dette løb. Gik fint i sin sidste start til en tredjeplads efter en længere løbspause efter et indvendigt løb. Men den havde vel aldrig fået den trioplacering, hvis ikke Kasper K. Andersen med Hansi Elholm havde forladt inderbanen og sænket både sig selv og Iphone? Den kommer på observationslisten frem til mandagens løb.8 Saturday er den helt ukendte hest for de danske spillere. Der må man søge oplysninger om den på dagen inden man afleverer sin V4 bon. Nu kom der seks ud af ni heste på mit V4 forslag. Det kan ændre sig, når der kommer nyt fra de aktive. Men jeg ser dette løb ret åbent, da min favorit kommer efter pause og Jack Reacher ikke er helt stabil.

V4-3 – 3 løb. 1800 meterautostart.

Her er jeg virkelig ked af at 8 Hill Shadow ikke har fået første række bag bilen. Så havde jeg nok valgt den i denne her konkurrence som en god blankmulighed. Men vindertippet skal den have, da den vandt sin sidste start efter en længere løbspause. Den overtog spidsen med en omgang til mål, og den havde ikke problemer med at holde hjem til sejr trods der kom heste som dagens modstandere 5 Gorm Box, 7 Hold My Beer og 2 Major Love, som alle løb stærkt i opløbet. Disse heste er også de hårdeste konkurrenter til Hill Shadow. Gorm Box ligner spidshesten i løbet, og derfra kan den måske tage den første sejr i et års tid. 4 Gaja T T kan også være en chance, hvis den gemmes længst muligt i ryg frem til de sidste 100 meter. Præcis som ved dens sejr i sin forrige start.1 King Of Steel er ukendt for de danske spillere. Men Ronald de Beer er kommet til Danmark med mange gode heste det sidste års tid. Derfor kan det give mening, at tilføje den på kuponen selvom den ikke har startet længe. Kusken har også vist en god vindermentalitet. 9 Herbie har ikke vist noget længe, men alligevel har den været nævnt som snakhest flere gange. Jeg tror dog ikke det store på den her, selvom den er godt inde i løbet. Enten skal man vælge Hill Shadow som blank eller mange heste på kuponen. Det er sådan læser jeg løbet.

V4-4 – 4 løb. 1800 meter autostart.

Jeg har brugt mange garderinger i anden og tredje V4 afdeling. Derfor går jeg også en smule tyndt her i dette løb. Jeg synes to heste skiller sig ud i dette løb. 1 Henri Cloc og 9 Harboe. Harboe har godt nok tjent næsten det dobbelte af Henri Cloc. Men jeg ser dem ret tætte i niveau. Vindertippet giver jeg til 9 Harboe efter dens fantomløb i dens forrige start på Fyn. Der gik den et hårdt udvendigt løb i toptempo efter forholdene på Hurricane K K. Et løb man kan se igen og igen. Starten efter i Ålborg kunne den overtage spidsen med en omgang til mål. Men det hårde løb starten inden, og et udvendigt løb den første omgang sidst, gjorde nok at der ikke var mange kræfter tilbage de sidste 100 meter af løbet. Så jeg ser slet ikke resultatet som noget negativt. Nu har den nok fået ladet batterierne op, og klar til en ny toppræstation. 1 Henri Cloc har ikke startet siden starten på Lunden midt i december, hvor den kunne vinde eller rettere løbe ”dødt løb” med Harald Derm. Jeg tror på Henri Cloc får en rigtig god sæson i år. Om den er klar til at vinde direkte er selvfølgelig spørgsmålet. Men dens træner Kaj Jørgensen ved, hvad der kræves for at kunne vinde sådan her et løb. Og jeg forventer ikke han starter sin hest uden den er i god form. Outsiderchancer er der i form af 3 Hazy Brogård først og fremmest. Men den er blevet noget ustabil efter dens flotte sejr på Derbylørdagen, hvor den vandt Hoppederby Consolation. Den hang mest med i sin sidste start på Fyn. Men man ved den kan bedre end det viste. Mest en triochance kan der være i 5 Karel G Greenwood. Men Björn Spangenbergs heste har vist god form på det seneste, hvor han har taget sejre med Eye Catcher C og Dan C G i staldens få starter i år. Thomas Rebers anden hest på dagen 8 Gouritch skal også følges tæt op til løbet. Men jeg tvivler på den er på niveau med Harboe og Henri Cloc. Hjemmebanehestene 2 Ejsing, 6 Benton Frisco og 7 Cabo Suroeste, som træner Henrik Lønborg stiller til start vinder jo ikke så ofte længere. Men de kan alle godt løbe ind i triorækken. Stoler man ikke nok på Harboe og Henri Cloc, så er man næsten ude i et luk af afdelingen.

V4 seedning:

V4-1: A: 6,8 B: 3,5,2,1,7

V4-2: A: 4,2 B: 6,7,3,5,9,8 C: 1

V4-3: A: 8 B: 5,7,2,4,1,9 C: 6,3

V4-4: A: 9,1 B: 3,5,8,6,2,4,7

Chandize.dk

Sjov t-shirt til dem, der er vilde med travsport – har du læst det med småt!

Du kan se mere på Chandize.dk – Hvor du f.eks. kan finde et “Grillfather-forklæde” til grillmesteren eller et “Tour krus” til Tour de France fans, eller designe noget unikt selv.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere