V65 Odense – 6/6-2023

V65 Tips

V65 Travtips til Odense.

Spilstop kl.16:45 (Tirsdag)

Spil med via link herunder . Kun 50 kr. Maks. 40 andele – skynd dig.

V65

Tirsdagens V65 Forslag

Til FVB 6/6-2023 - Forslag af Steffen Møllergård

Tirsdagens V65 Forslag

V65-1: 1,5,6,7,9

V65-2: 7,10,11

V65-3: 4,6,8,10

V65-4: 7,9

V65-5: 2,5,9,10,11

V65-6: 4,6,9

Det viste forslag koster 1.800 kr.

Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm.

Dette forslag er kun til inspiration, drag gerne dine egne konklusioner når du sætter stregerne.

Værd at vide

Tirsdagens V65 omgang køres fra Odense og Fyens Væddeløbsbane. 

Da der er 205.000 jackpot kroner ekstra i sekserpuljen, så spilles der selvfølgelig kun efter 6 rigtige tirsdag d. 6/6 på FVB. Det bliver et forslag uden nogen blanke.

Du kan købe en andel her.

V65 Analysen

V65-1: V65 spillet indledes med et løb, hvor ingen af hestene for alvor har skilt sig ud den seneste periode, hvis man ser bort fra 9 Fighter K J, som har vist absolut topform i denne sæson. Sidste start kunne den trods et løb i dødens spor udvendigt på Freja Henley vinde stensikkert på en 12,9 tid. Starten før i Ålborg kunne den vinde efter den tidligt havde overtaget spidsen i løbet. Med til historien hører dog, at Hotliner og Steen Juul nok havde vundet løbet uden en stor startgalop. Men det skal ikke tage noget fra sejren, som var rigtig flot. Fra bagspor er det svært, at se Fighter K J som en mulig V65 blank, så derfor må man som spiller søge efter alternativer i dette løb. Først og fremmest er der 5 Targaryan som kommer til start efter en længere løbspause. Løber sig ikke helt ud i mine øjne, og er nok en smule afhængig af løbet bliver kørt ned i halsen på den før den vinder. Husker den fra en sejr på Lunden i december måned, hvor den kunne vinde da Go Fast Shadow tabte travet i opløbet. Enten 1 Petra H eller 7 Euro G K vil nok søge spidsen i dette løb fra start. Petra H kan dog være bedst fra ryg, så måske Rene Kjær vil være interesseret i at slippe den til en af de bedste heste i feltet. Men han slipper nok ikke til en outsider. Fælles for begge heste er, at de ikke længere vinder så ofte, men både Rene Kjær og John K må her køre til start med en vis tro på deres chance i dette løb. 6 Mac Dubh er en bedre hest end det resultatrækken viser. Starter lidt skiftevis i monte og almindelige travløb, og er måske lidt svær at sætte ind i dagens konkurrence. Men den bliver mit sidste kryds på V65 bonen. 2 Fenomen A F er den ukendte hest for spillerne i dette løb. Den er sikkert med ejerne Henrik Busch og Gitte Larsen en del af træningsmiljøet omkring Ole Benders gamle træningsstald i Agedrup. De kan selvfølgelig have forbedret den en del i deres regi. Men de løbsklip jeg har set af dens starter i år, så ligner den ikke noget for vinderspillerne i dette løb. Men man må søge oplysninger om den inden løbsdagen begynder. 8 Doyouthinkiamsexy var ”hare” for resten af feltet for en uge siden i Skive indtil den var ”stopklods” da de kom ind på opløbet. Mon ikke Gunnar Eriksen kører et klogere løb her og har stopuret med fra start? Forstod ikke helt den hidsige kørsel i sidste start, da den virker klart bedst med et rygløb. Har tidligere gået gode løb på Fyn.

V65-2: 10 Jumanji SH er det naturlige vindertip i dette løb efter to flotte sejre. Første gang vandt den overlegent for Bo Westergaard. Sidste start i Skive var det en anderledes hård kamp om sejren, da den først i sidste skridt kom forbi Ideal Du Vincent på målstregen. Bagspor, sprint og klart forbedret modstand gør at man som spiller må vælge flere heste til sin kupon. 11 Iowa endelig er er kommet en professionel kusk i form af Steen Juul på denne talentfulde hest. Den har monsterfart for klassen, men er en meget svært kørt hest. Kan Steen Juul køre den fejlfrit rundt, så er den helt sikkert med på målfotoet. Vandt sin debut på 15,9 efter en kæmpe galop undervejs, og måske har det løb efterfølgende siddet for meget i den de sidste to starter? Topchance med en professionel kusk i vognen. 7 I’am All In kommer til start efter en løbspause på et par måneder. Den har vist høj fart, og jeg tænker her Bent Svendsen trods et startspor langt ud på vingen kører et offensivt løb. Får den fronten uden den skal køre topfart for klassen de første 1000 meter, så bliver det ikke let for baghestene at komme forbi den i opløbet. Burde nok have stået med tre sejre. Forrige start tabte den kort før målstregen til Ginger Ninja og i sin sidste start tabte den travet i opløbet, da den gik ind på det åbne spor i opløbet. Er sikkert frisket op og trænet hen imod denne start.3 Special Design viste fremgang i sin sidste start, og Knud Mønster har fået en god køretur i dette løb. Der blev intet kørt undervejs, og Special Design fik et løb nede i feltet. Da spidshesten galopperede i opløbet og flere andre heste gik i stå, så kunne den tage en fin andenplads på en god afslutning. Der virker til at være mere i den end det den endnu har vist. Og fra et godt startspor kan den være en sjov outsider. Som jeg dog ikke får plads til på min kupon. 8 Jerico har gået to gode løb i træk, hvor den har taget to tredjepladser, hvor den i begge starter har mødt stenhård modstand for klassen. Ikke mindst i sin sidste start fik den tryk af først Ivan Mauger og senere Iloveyou Butcher i spidsen. Men holdt farten stærkt i opløbet, hvor Michael Lønborg ikke forlangte alt af den de sidste meter før målstregen. Fra et bedre startspor, så havde jeg troet mere på den som vinder af løbet, men løber trods alt med en god triochance i dette løb.2 Ivana Nordic gjorde sin sæsondebut i Skive sidste tirsdag. Fik et roligt løb nede i feltet. Angreb med 500 meter til mål ude i sporerne, men havde trods en fin afslutning, for langt frem til at den kunne tage en trioplads. Modsat de hårdeste konkurrenter i dette løb har den et godt startspor, og det kan være en fejl, at den ikke kommer med på forslaget. Men den virker endnu lidt efter de bedste heste i dette felt.6 Jack var til start på Jägersro i sin sidste start. Viste ikke den store fart i afslutningen efter løb undervejs i fjerde par udvendigt. Har indledt pænt i dens to første starter på Lunden. Men i dagens konkurrence er det for alvor svært at tro på sejrschance i dette løb. 12 Icon Cloc vandt for fire starter siden en flot outsidersejr, men har efterfølgende ikke kunnet følge op på denne. Det er for alvor vel også svært at tro på sejr, hvor den har spor 12 på sprint. 9 Hudson Spring har været staldskrig mange af dens starter, og derfor været ret hårdt spillet. Men det har den ikke rigtigt levet op til. Galopperede kort efter starten sidst i Århus. Kan som type ligge godt til Kasper K. Andersen rolige kørestil. Men han er så nok afhængig af de kører livet af hinanden fra start, før den kommer ind i legen når de kommer ind på opløbet.

V65-3: Tredje løb er der flere heste, som har vist god form, og der kommer 4 heste på min V65 bon. Vindertippet gives til 6 Ikon Vang, som denne gang har fået startspor i første række. I sæsonens første start gik den i en blød dødens spor på Moni Talks, og derfor ebbede kræfterne selvfølgelig op i opløbet. Men reddede sig hjem på en tredjeplads. Starten efter var den ude på en mudderbane på Lunden. Gik den sidste omgang udvendigt på Feluca Shadow, men holdt denne gang farten stærkt i opløbet til en andenplads. Et bedre startspor og to løb i kroppen taler så klart til fordel for Ikon Vang. Hårdeste konkurrent til sejren kan være 8 Positano trods startspor helt ude på vingen. Jeg synes den skulle have vundet sin sæsondebut sidste start på Fyn før det var helt godkendt. Fik et fint løb i andet par udvendigt. Angreb med 700 meter til mål, men selvom den hele tiden lignede en vinder, så kom den aldrig forbi storoutsideren Humvee. Men den havde dog også holdt et helt års løbspause, så helt skidt var det ikke. 4 Justlikejessiejames har startet to gange i år, hvor begge starter har givet sejr. Mest imponerende var den på Fyn i sin sæsondebut, hvor den på en god tid vandt efter spids. Sidste start i Århus var den ude i et meget rodet løb med mange galopperende heste. Fik spidsen og lov til at dæmpe farten til 21 de første 1000 meter, men min påstand er at havde M T Top Notch ikke galopperet kort før mål, så havde den nok sejret i dette løb. Meget sandsynlig spidshest i dette løb, men den skal være bedre end sidste start for at den vinder dette løb. Sidste hest på V65 bonen er 10 Paying My Way som altid er hårdt spillet i totoen. Løber fine tider, men er måske ikke endnu den store vinderhest. Var dog klart godkendt anden bag Huxi L C efter et løb i dødens på denne. Kommer med på kuponen, da jeg ikke vil ryge på en Flemming Jensen hest. Har dog også vist, at den godt kan følge med i dette selskab. Men jeg ser den ikke som en af de bedste heste i dette løb. Er nok lidt afhængig af overpace i løbet, og de rigtige rygge undervejs før den vinder. Der er flere gode outsidere i dette løb. Blandt andet 4 Hope Daubjerg med den dygtige kusk Niclas Steinlein. Kommer i sæsondebut efter meget lang løbspause, og skal ses an på dagen. 11 Bushwhack P T havde vundet sin sidste start, hvor den gjorde sin debut i regi Martin Hansen, hvis kusken havde troet mere på det i opløbet. Kan være en farlig outsider i dette løb. Det samme kan man sige om 12 Hamilton L C som var god i sin sæsondebut. Efter et roligt løb undervejs kom den i en stærk afslutning i opløbet, men desværre galopperede den andenpladsen væk bag Victoria L L de sidste 50 meter. Meget dårlig position fra start, men den kan være den sjove hest for plads og triospillerne. 2 Jojo Boom Bay har uhyggelig fart indenbords, men er svær at køre fejlfri rundt. Jeg føler mig dog ret tryk ved de fire tippede heste på min kupon trods flere gode outsidere.

V65-4: Dagens fjerde løb ligner så klart et opgør imellem 7 High Five og 9 Twin Peak, som virker mange klasser over resten af feltet. Vindertippet gives til Rene Kjærs Twin Peak, da den kommer i fuld løbsform efter fem starter denne sæson, som alle er vundet med mersmag. Det ligner en hest, som vil vandre op igennem klasserne. Den traver ikke perfekt, men den viser rigtig god fart og vindermentalitet. Ved sin sidste start i Århus kunne den overtage spidsen efter 500 meter. Fik efterfølgende hårdt tryk af Kenzo Flevo, men forsvandt væk til en sikker sejr. Nu har den ikke startet i en måned, da den sikkert er blevet ”frisket op” efter dens sidste start. Anden række bag bilen burde ikke betyde det store i dette løb, da kusken har taget den roligt fra start i de tidligere starter. Flemming Jensen kommer til start med High Five, som ikke har startet siden januar måned. De tidligere seks starter har vist, at den vinder hvis den er fejlfri. Men møder her i Twin Peak måske sin hidtil hårdeste modstand. Den vandt sin sidste start på Åby efter den overtog spidsen efter 500 meter. Havde en klar føring hele vejen rundt, og selvom baghestene kom tættere på til slut var sejren aldrig i fare. Man skal som spiller selvfølgelig se High Five an på dagen, om der er nyt om den aktuelle form. Men den skal alligevel regnes med topchance i dette her løb. Outsidere er der flere af i dette løb, men fælles for den alle er de ikke er meget for, at sætte snuden først på målstregen. 6 Baccis viser fin fart, men byder sig ikke til i slutfasen. Nu er den dog klart kuskeforstærket med Steen Juul i sulkyen. 2 Hey Joe Flamingo har endnu ikke vundet i 21 starter, og på trods af den flere gange har været meldt op har den mest hængt med i sine løb. 5 Grace Egedal har nu to løb i kroppen, hvor den i begge starter har taget to fine trioplaceringer. Men møder nu to favoritter i dette løb, hvor den ikke bør kunne være med. I sin sidste start i Skive leverede den en fin afslutning ude i sporene, men speeden ebbede noget ud den sidste 100 meter. Stoler man som spiller ikke nok på Twin Peak og High Five, så skal man nok lukke afdelingen, da løbet bag de to favoritter er meget åbent.

V65-5: Der er absolut ingen tvivl om, at feltets bedste hest er 11 Farinelli Hastrup. Men den er dog dårligt meldt i dette løb på sin præmiesum, og den har 60 meters tillæg på normaldistancen. Ingen tvivl om den kan runde feltet i opløbet, hvis den får de rigtige rygge undervejs og tempoet passer den. Men de 60 meters tillæg gør det til en risikabel ting at blanke den i V65 spillet, trods den møder simpel modstand i mine øjne. Der er to klare modbud er 9 Catja Mosebo og 10 Jetmoon Heart som er de stabile heste i løbet. Ikke mindst Jetmoon Heart tåler at gå en længere tur i tredje spor. Catja Mosebo mødte stenhård modstand i sin sidste start, og i dette løb er tempoet undervejs og modstanden er en helt anden. Begge deres kuske kører tit offensive løb, og skal regnes som de første modbud til favoritten. Fra spidsvolten er har Søren Demant Andersen fået en spændende køretur bag 2 Hot Shot. Den har i mange starter været talt en del op, men har endnu ikke leveret det store. Men virker klart bedst af resten af feltet. Med mindre selvfølgelig dygtige Iver Jessen får kørt 5 Garcon De Maeux fejlfrit rundt. Det er med den dårlig resultatrække svært at tro på. Men farten er høj, så pga. kusken bliver den tilføjet bonen som den sidste hest. Resten af feltet løber i mine øjne ikke med vinderchance. En hest som 6 Hunni ser da spændende ud på papiret. Kommer i nyt regi, men kusken har kun taget to trioplaceringer i hendes sidste 31 starter, og bliver på den baggrund fravalgt. Kommer også efter en lang løbspause siden september måned i fjor. 7 Gwen Stefani tjente 40.000 kroner i lidt billige svenske løb i vinters. Det gør selvfølgelig lige, at den nu løber i en ny klasse. Sidste start på Fyn fik den et løb i ryg på den førende Happyrun Cloc. Meldte helt udsolgt ind på opløbet, og viste ikke den bedste form. Selvfølgelig er konkurrencen en anden her, men en trioplads virker som maksimalt udbytte på dagen.

V65-6: V65 finalen er 3-års hoppeløb uden noget loft for indtjente præmier. Derfor svinger hestene i dette løb også med en indtjening på imellem 12.000 og 153.000 kroner. Men det skal man som spiller ikke kigge for hårdt på. For det kan sagtens være vendt om 3-4 måneder, når de har været ude i sæsonens årgangsløb for de 3-årige hopper. Vindertippet gives meget forsigtigt til 4 Jamaica Gardenia. Den har startet tre gange i år. I sin sæsondebut i Skive var den meget skidt travende, og galoppen rundt sidste sving kom ikke uventet. Starten efter i Ålborg galopperede den direkte da starten gik, og kom aldrig i løbet igen. Sidste start i Århus var den meget bedre, og kunne vinde en enkelt spidssejr. Fælles for sæsonens alle tre starter er den har været ude i meget små felter, og skal nu for alvor bekende kulør i dette løb. Trods anden række bag bilen og kun tre starter bag sig, så tror jeg ret meget på 9 Iloveyou Butcher og ser den mindst lige så stor en vinderchance som mit vindertip. Så den ved selvsyn på Fyn i dens sidste start. Der ser jeg dens opvarmning for Sjunnesson. Og der blev man ikke i tvivl om, at Iloveyou Butcher bliver en mægtig hest de kommende sæsoner. Vandt da også sit løb uden de store problemer foran Ivan Mauger og Jerico. Viser en god vindermentalitet, og er da også ubesejret i sine tre starter. Det samme er 6 Just A Lady, som har klart alle de udfordringer den er bliver budt. Ikke mindst i sin sidste start, hvor den klarede en ny sejr på Lundens mudderbane den dag. Og den bliver sidste hest på kuponen, da det skal holdes indenfor en rimelig pris. Der er flere modbud til mine tre heste i form at 8 Jackie Wee, 1 Ivory, 5 Illusion Epice og 2 Jacqueline Mosebo. Men det er egentlig kun Jackie Wee som jeg sådan for alvor tror kan stikke en kæp i hjulet på min kupon. Sporet er skidt helt ude på vingen, og har vel ikke vist det store i små felter de sidste par starter. De sidste nævnte heste tror jeg ikke det helt store på. Jeg kan tage fejl, men jeg tænker man har set det bedste fra de pågældende heste, og jeg tror langt mere på ”de nye piger i klassen” Iloveyou Butcher og Just A Lady. Jacqueline Mosebo er dog ny i Steen Juuls træning. Den skal så derfor følges tæt på dagen. Dette løb er den sidste vigtige test inden Grand Circle 3-års prøverne i Ålborg den 20 juni. Det kan måske betyde diverse taktik og udstyrsændringer på flere heste. Der får Bet 25 Live en opgave i at tage fat i de pågældende trænere på dagen for sidste nyt til spillerne. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere