Elitloppsweekenden 2026

Elitlopps weekenden 2026

Fra fredagens GS75-jackpot til søndagens Elitloppsfinale – tre dages travfest på Solvalla med GS75, V4 og V85

Elitloppet 2026

Elitloppet 2026: Tre dages travfest på Solvalla

GS75, V4 og V85 før det store brag

Af Steen M. Nielsen, Travtips.dk – 26-05-2026 – Elitloppsweekenden er noget helt særligt. Det er ikke kun søndagens store finale, der gør Solvalla til centrum for travverdenen. Hele weekenden er pakket med stærke spilomgange, internationale profiler, svenske årgangshåb, franske styrkemaskiner og den særlige Solvalla-stemning, som kun findes den sidste weekend i maj.

Fredag åbner vi med GS75 og jackpot, lørdag venter Sweden Cup, V4 og V85, og søndag kulminerer det hele med V4, V85 og naturligvis Elitloppet. Før vi dykker helt ned i hovedbegivenheden, tager vi her overblikket over de tre dage, spillet og de løb, der kan blive afgørende for weekenden.

Fredag: GS75 og jackpot på Elitloppsfredagen

Fredagen på Solvalla er en rigtig fin appetitvækker. GS75 med jackpot passer perfekt ind i Elitloppsweekenden, og omgangens syv afdelinger ser både spillemæssigt og sportsligt interessante ud. Der er flere åbne løb, nogle klare spidsvinkler og en afslutning i Lilla Harpers, der kan blive et af fredagens mest interessante spilleløb.

I GS75-1 er Västerbo Pentax en spændende chance. Hesten er kvik fra start, og rammer Malte Handfast spidsen, kan det bære rigtig langt. Det føles som en hest, der kan være gjort klar til netop denne weekend. Peter Baldwin er et tidligt modbud, og Keep Go Gaga skal også med i tankerne, hvis favoritten får tryk undervejs.

GS75-2 ligner et mere åbent løb. Global Good Luck, Ove Schermer og Amorcino kan alle blande sig i den første fase, men følelsen er, at Amorcino kan blive sluppet til spids, hvis det løser sig rigtigt. Bagved lurer Uristo og Gagu Jet, som begge har kapacitet til at afgøre, selv om de ikke nødvendigvis vinder løbet de første 200 meter. Herkules A’lir er en typisk hest at passe på, hvis der bliver kørt for hårdt i front.

I GS75-3 er Gio Zack en nøglehest. Kommer han fornuftigt ud fra indersporet, er han god nok til at vinde, men sporet gør også løbet taktisk interessant. Lindy’sleadingman er hurtig fra start og kan meget vel sidde tidligt i spids. Her bliver det afgørende, om Björn Goop vil slippe eller køre i front hele vejen.

GS75-4 kan blive et tempofyldt sprinteropgør. Overdrive Steel kan sidde tidligt i spids, og fra den position skal han slås. Any Given Sunday kommer med form, Bella Yankee har en giftig afslutning, og Danville er klart god nok, hvis han kommer ned i banen fra sit vanskelige udgangspunkt.

I GS75-5 går vi til de treårige hopper, hvor Royaute Boko er et oplagt blankbud. Hun har vist god startsnabbhed og virker som en hest, der kan styre løbet fra front. Västerbo Sparkly er dog en seriøs udfordrer. Hun har mødt hingste og vallakker, hærdes af den erfaring og får interessante udstyrsændringer.

GS75-6 er et klassisk overlevelsesløb i kuponen. Millthalia og Unforgettable A.Y. kan begge ende i en god position tidligt, og begge skal regnes med vinderchance. Kind of Magic F.R. får interessante ændringer med både amerikansk sulky og barfodabalance, mens Lucky Silver ser ud til at ramme formen på det helt rigtige tidspunkt.

Fredagens finale er GS75-7, Lilla Harpers over 3140 meter voltstart. Razzelmatazzel kan tage spids fra startvolten og få lov at sidde længe foran, og i den slags løb kan det hurtigt blive for langt frem for tillægshestene. Deadly Map, Lion Express og Fangio er de hårde heste i feltet, som tåler at lave arbejdet selv. Hitting Hard er en outsider, der kan være mere kapabel, end resultatrækken umiddelbart viser.

Fredagens højdepunkt:
Lilla Harpers i GS75-7 er fredagens mest interessante løb. Lang distance, voltstart og flere stærke stayere giver præcis den type opgør, hvor både spids, tempo og timing bliver afgørende.

💰 Køb en andel til fredagens GS75 her. Kun 75 kr

Elitloppet fredag

Solvalla Travprogram

til Fredag 29. maj 2026

Lørdag: Sweden Cup, V4 og V85 på Solvalla

Lørdagen starter med Sweden Cup-forsøgene kl. 13.00, og det er altid en af de sjove optakter til Elitloppet. Det er sprint, internationale profiler og heste, der ofte er svære at placere helt rigtigt på forhånd. Netop derfor er Sweden Cup også et fedt spilleprodukt.

V4-1 – I første forsøg er Double Deceiver spændende fra indersporet. Formen har måske ikke siddet helt i skabet, men får han front, er han bestemt hesten at slå. Savastano er en af de mest interessante i forsøget, og First of Mind kan få en god rejse og ende langt fremme. Elegance Kronos og Working Class Hero gør forsøget endnu mere seværdigt.

V4-2 – I andet forsøg lander vi på Executive Ek som en meget tidlig vinderidé. Hesten virker som den bedste i feltet og bør sidde godt til direkte. Hades de Vandel er stabil og har en evne til altid at være med fremme, mens Krack Time Atout er en fransk gæst, der kan tage finalepladsen den tunge vej.

V4-3 – I tredje forsøg er Ideal du Rocher vores første tanke. Spørgsmålet er, om en hoppe kan matche drengene her, men hun har kvaliteten til det. Parveny og Crown er to oplagte finaleemner, hvis de rammer de rigtige rygge.

V4-4 – V4 afsluttes med et koldblodsløb, hvor Voje Hero fanger interessen. Flere af de hårde konkurrenter har fået bagspor, og det kan blive en klar fordel, hvis Voje Hero kommer godt afsted og får løbet sat op på egne præmisser. Den finske gæst Vänrikki skal naturligvis tjekkes nærmere, og er en selvfølge på bon’en.

I V85-1 bliver Clarissa givetvis en stor favorit. Normalt er hun hovedet højere end konkurrenterne, men spor otte over 1640 meter gør alligevel løbet mere interessant, end procenterne måske kommer til at vise. Kommer hun ordentligt ind i løbet, er det naturligvis toppchance.

V85-2 ligner et af de mere åbne løb. Villiam Avenue har udviklet sig positivt fra start til start og er tidlig på vores blok, men her skal der nok garderes.

I V85-3 er Jackpot Mearas et oplagt holdepunkt. Spørgsmålet er, om han kan forsvare spidsen fra indersporet. Lykkes det, ligner det en rigtig stærk vinderchance, men usikkerheden i starten gør, at løbet ikke er helt så enkelt, som det måske ser ud på papiret.

V85-4 er en interessant spårtrappa med 15 heste. Noelia og Masters DunderBeda har begge vist, at de er rigtig gode for denne klasse. I’m Still Standing står svært til fra spor 15, men kapaciteten er der, og hun skal med på klasse.

Klass III-finalen i V85-5 er en af de bedste finaler vi har set i forhold til klassen. Brother Day trak et perfekt spor, åbner godt og bør sidde langt fremme med det samme. Global Federation, Alfes og Unicum er også heste med høj klasse for feltet, og det kan blive et af lørdagens bedste spilleløb.

I V85-6 er der mange formstærke heste. Chribo Hill gør nærmest ikke andet end at vinde, Blixt Lane har et godt spor, Dream Burgerheide bliver sikkert hårdt betroet, og Ebbot Rice er spændende, hvis han finder en god position. Legligin har fået et svært spor og skal have lidt hjælp undervejs. Ingmar Banker med Flemming Jensen kommer i sit livs form og skal heller ikke glemmes.

Så kommer lørdagens store højdepunkt: Harper Hanovers lopp i V85-7. Gaining Experience fra startvolten er enormt interessant, og spørgsmålet er, hvor længe han kan holde de stærke heste bagfra. Erik the Phantom har imponeret stort, mens Eminent Kronos kommer med fem sejre i træk og har vist, at han rækker til på Vincennes. De franske heste Inmarosa, Igrec de Celland, Imperator d’Ela og Harley Gema giver løbet international tyngde og masser af styrke. Det kan kun blive et godt løb.

V85-8 afslutter med Bronsdivisionen, hvor Indy Boy er meget interessant fra sit gode spor. Bold Eagle Sun er fortsat ubesejret efter ti starter og skal naturligvis regnes tidligt. J.Kagan Brick kan åbne lynhurtigt, mens Gaudi Laksmy bliver spændende fra bagsporet.

Lørdagens højdepunkt:
Harper Hanovers lopp er det store lørdagsløb. Det er styrke, taktik, tillæg og international klasse i én samlet pakke — lige præcis sådan et løb, der hører Elitloppslørdagen til.

💰 Husk at køb en andel til vores V4 og V85 andelsspil på dagen.

Elitloppet lørdag

Solvalla Travprogram

til Lørdag 30. maj 2026

Søndag: V4, V85 og den store Elitloppsdag

Søndagen er årets travsøndag. Alt bygger op mod Elitloppet, men programmet omkring hovedbegivenheden er også fyldt med interessante løb. Vi starter med M.T.Insiders Speedrace kl. 13.00, og allerede i V4 får vi flere specialløb, som passer perfekt til dagen.

V4-1 er ren fart over 640 meter. Det er næsten umuligt at vurdere helt sikkert, hvem der er bedst i dette format, men From the Mine kan være hurtigst fra start og holde hele vejen i sit heat. Nugget Zon med Dexter Dunn er et stærkt bud på den samlede sejr, mens Chapuy med Åke Lindblom og Phoenix Photo også skal respekteres.

V4-2 er Montéeliten. Haida Sautonne var stærk senest og bliver meget interessant igen. Fleuron d’Acadie kan få revanche, og det ligner på forhånd de to mest naturlige heste at tage stilling til.

V4-3 er Amatøreliten, hvor Untersteiners duo Clean Table og Due Due fanger interessen tidligt. First Choice er spørgsmålet i løbet — er han god nok til at runde alle, skal han naturligvis regnes.

V4-4 er en spårtrappa med 15 heste, og her er Flying Finn vores tidlige førstehest. Kommer han bare nogenlunde fornuftigt ind i løbet, kan han være stærkest til slut.

Så går vi over i V85, hvor Elitloppet ligger som det naturlige centrum.

V85-1 er Elitkampen for koldblod. B.W.Sture er vores første tanke i et løb, der måske ikke føles helt så stærkt som tidligere udgaver. Stallone er interessant fra indersporet, men spidskampen skal vurderes nøje inden stregerne sættes.

V85-2 er første Elitloppsforsøg, og V85-3 er andet Elitloppsforsøg. Dem tager vi særskilt i den næste del, hvor vi går hest for hest gennem hovedbegivenheden.

V85-4 er et stærkt treåringsløb for hopper. Cruiser kommer med fem sejre i fem starter og får et godt udgangspunkt. Fusion Blaze har set fin ud og er et klart modbud. In the Night Gar er også spændende, ikke mindst fordi Alessandro Gocciadoro selv kører.

I V85-5 er Mister Navajo vores tidlige førstehest. Senest tog han dødens og vandt let, og følelsen er, at han ganske enkelt kan være bedst i dette felt.

V85-6 er mere åbent. Manhattan Rain har vist god indstilling og kan være bedst, men det er et løb, hvor man hurtigt får lyst til at betale for mange, hvis kuponen tillader det.

V85-7 er Lærlingseliten og køres direkte efter Elitloppsfinalen. Global Caps bliver interessant fra indersporet, X.O.Kemp kan være skærpet til netop denne opgave, og Killer Rain er måske den bedste hest i feltet. Det ligner et løb, hvor gardering kan være vejen frem.

V85-8 afslutter dagen med fireåringseliten. Pure Count får et bedre udgangspunkt denne gang og bliver meget spændende at se igen. Fashion Green er det store spørgsmål: hvor god er denne US import egentlig? Det kan meget vel være de to, der gør op om sejren.

💰 Husk at køb en andel til vores V4 og V85 andelsspil på dagen.

Elitloppet søndag

Solvalla Travprogram

til Søndag 31. maj 2026

Elitloppet 2026: Gennemgang af de to forsøg

Favoritter, finalebud og de farlige outsiders på Solvalla

Nu nærmer vi os det, hele weekenden handler om. Elitloppet 2026 har fået et felt med både fransk verdensklasse, svenske håb, rutinerede krigere, lynhurtige sprintere og flere spændende jokere. De to forsøg er vidt forskellige i udtryk, men fælles for dem er, at ingen får noget gratis.

De fire bedste fra hvert forsøg går videre til finalen, og det betyder, at taktikken bliver mindst lige så vigtig som rå kapacitet. Man skal ikke nødvendigvis vinde forsøget – men man skal videre uden at bruge for meget krudt.

Forsøg 1: Fransk favorit mod svensk drøm og gammel Solvalla-helt

Startliste – Heat 1:

  1. Luke The Spook – Adrian Kolgjini
  2. Diva Ek – Alessandro Gocciadoro
  3. Charron – Magnus Teien Gundersen
  4. Don Fanucci Zet – Paul-Philippe Ploquin
  5. Idao de Tillard – Clément Duvaldestin
  6. Dream Mine – Mats E Djuse
  7. Keep Going – Mathieu Mottier
  8. Borups Victory – Daniel Wäjersten

Det første forsøgs store navn er naturligvis Idao de Tillard. Den franske stjerne er feltets naturlige favorit og kommer med en klasse, som få andre kan matche. Han har både styrken, speeden og den internationale aura, men sporet midt i banen gør det taktisk interessant. Det kan blive afgørende, om Clément Duvaldestin kommer rigtigt ind i løbet uden at skulle bruge for meget undervejs.

Don Fanucci Zet er den rutinerede Solvalla-kriger. Han vandt Elitloppet i 2021 og har været en fast del af løbet i årevis. Han har stadig sin starthurtighed, og fra spor 4 kan han få en perfekt position direkte. Han er måske ikke den mest friske profil i feltet, men rutinen, hårdheden og Solvalla-historikken gør ham livsfarlig i et forsøg.

Dream Mine er det store svenske håb i forsøget. Han kommer ind med en enorm vindermentalitet og har udviklet sig til en af de mest spændende heste i svensk trav. Spørgsmålet er, hvordan han håndterer mødet med den absolutte verdenselite over engelsk mil, men kapaciteten er der. Rammer Mats E Djuse rigtigt, er Dream Mine en klar finalehest.

Fra indersporet bliver Luke The Spook interessant. Han har fart nok til at få en god position, og sporet kan vise sig at være mere værdifuldt, end mange måske først tænker. Han skal nok have et rygløb og plads til slut, men får han det, kan han absolut tage en finaleplads.

Diva Ek er en herlig deltager i løbet. Hun har udviklet sig til Italiens nye topnavn og kommer med en voldsom afslutning. Det store spørgsmål er, om Alessandro Gocciadoro kan få hende placeret rigtigt fra spor 2. Får hun det rette løb, kan hun spurte sig direkte i finalen.

Charron er Norges bedste kort og en hest, der sjældent får den store respekt i spillet, men som ofte leverer stærke præstationer. Spor 3 er godt nok til, at han kan få et fornuftigt løb, og han er bestemt ikke uden chance for at blande sig i finalekampen.

Keep Going er en spændende fransk outsider. Han har endnu ikke helt etableret sig mod den ældre elite, men farten findes, og han kommer fra en stærk fransk skole. Spor 7 er ikke nemt, men han kan være den type, der bliver undervurderet og alligevel havner langt fremme.

Borups Victory fik det sværeste udgangspunkt yderst på vingen. Han er en rigtig klassehest og har vist, at han kan matche de bedste, men spor 8 over 1609 meter i et Elitloppsforsøg er aldrig nogen gave. Han skal enten frem tidligt eller håbe på tempo og rygge. Kapaciteten rækker til finalen, men udgangspunktet gør opgaven krævende.

Travtips.dk’s første tanke:
Idao de Tillard er hesten at slå, men Don Fanucci Zet og Dream Mine er meget stærke finalebud. Den sidste finaleplads kan blive et opgør mellem Diva Ek, Luke The Spook og Borups Victory, hvor sidstnævnte har kapaciteten, men også det klart sværeste spor.

Finalebud – Heat 1:
Idao de Tillard, Don Fanucci Zet, Dream Mine, Diva Ek

Forsøg 2: Allegiant, Go On Boy og Inexess Bleu i et brutalt heat

Startliste – Heat 2:

  1. Gio Cash – Dexter Dunn
  2. Allegiant – Örjan Kihlström
  3. Jabalpur – Gabriele Gelormini
  4. Fine Manners – Magnus A Djuse
  5. Go On Boy – Romain Derieux
  6. A Fair Day – Oscar Ginman
  7. Inexess Bleu – Alexandre Abrivard
  8. Jobspost – Björn Goop

Det andet forsøg er brutalt stærkt og måske endnu mere taktisk interessant end det første. Her mødes ekstrem speed, fransk styrke, svensk udvikling og flere heste, der meget vel kan vinde hele Elitloppet, hvis de rammer dagen.

Allegiant bliver en af de helt store historier. Hun er ubesejret i Europa, har en enorm udstråling og får Örjan Kihlström i sulkyen fra spor 2. Det er svært ikke at blive draget af hende. Hun har dog stadig spørgsmål at besvare mod den absolutte verdenselite, men indtrykket er så stærkt, at hun skal regnes som en af de mest interessante vinderkandidater i hele Elitloppet.

Go On Boy er regerende mester og en hest, der ved præcis, hvad det her handler om. Han lever på sin enorme slutspeed, og Romain Derieux kender ham ud og ind. Spor 5 er helt okay, men han skal helst ikke havne for langt nede i feltet, hvis tempoet bliver afdæmpet. Bliver der kørt, kommer hans afslutning til at bide hårdt.

Inexess Bleu er måske feltets mest brutale hest. Han maler bare på og bliver nærmest stærkere, jo længere opløbet varer. Ulempen er, at Elitloppets distance og tempo ikke nødvendigvis er hans optimale setup. Spor 7 gør heller ikke opgaven enklere, men hans styrke er så voldsom, at han alligevel kan tvinge sig med i finalen.

Fra indersporet bliver Gio Cash meget interessant. Dexter Dunn er et kæmpe plus, og hesten har god starthurtighed til at få en god position. Det kan blive en nøgle, for med en billig rejse kan Gio Cash sagtens være blandt de fire.

Jabalpur er en rigtig speedhest, men resultatrækken ser ikke sjov ud. Alligevel skal man passe på med at dømme ham for hårdt. Han har præsteret på absolut topniveau tidligere, og Solvalla-forudsætningerne kan passe ham langt bedre end flere af de seneste opgaver.

Fine Manners er den store joker. Han står stadig med relativt lidt erfaring på dette niveau, men talentet er enormt. Spørgsmålet er, om han kan tage springet direkte op i verdenseliten. Fra spor 4 får Magnus A Djuse i hvert fald chancen for at sætte ham ind i løbet.

A Fair Day er en publikumsfavorit og en herlig underdog. Han har vist før, at han kan være med i Elitloppet, men årets opladning har ikke været helt uden spørgsmålstegn. Fra spor 6 skal han ramme rigtigt for at komme med i finalen.

Jobspost er en anden spændende joker. Han har taget den lange vej op gennem klasserne og vist voldsom styrke, men nu venter verdenseliten for alvor. Spor 8 er svært, men Björn Goop i sulkyen gør ham altid interessant. Han skal have tempo og lidt hjælp, men helt afskrive ham tør vi ikke.

Travtips.dk’s første tanke:
Allegiant får perfekte forudsætninger og er vores tidlige førstehest i forsøget. Go On Boy og Inexess Bleu har klassen til at gå videre nærmest uanset løbsforløb, mens Gio Cash kan blive den taktiske nøglehest fra indersporet. Fine Manners er jokeren, der kan sprænge finalebilledet.

Finalebud – Heat 2:
Allegiant, Go On Boy, Inexess Bleu, Gio Cash

Samlet vurdering før finalen

På papiret ser Idao de Tillard og Allegiant ud som de to mest naturlige forsøgsfavoritter, men Elitloppet afgøres sjældent kun på papiret. Go On Boy har finalerutinen, Don Fanucci Zet har Solvalla-DNA’et, Dream Mine har det svenske momentum, og Inexess Bleu har styrken til at knække de fleste.

Det mest spændende er måske balancen mellem de etablerede verdensnavne og de nyere profiler. Idao de Tillard, Go On Boy og Don Fanucci Zet ved, hvad det kræver på den store scene. Allegiant, Dream Mine, Fine Manners og Jobspost kommer med noget friskere og mere uprøvet.

Det er netop den blanding, der gør Elitloppet 2026 så interessant.

Tidlige finalister – Travtips.dk:
Heat 1: Idao de Tillard, Don Fanucci Zet, Dream Mine, Diva Ek
Heat 2: Allegiant, Go On Boy, Inexess Bleu, Gio Cash

Vær med på Travtips.dk’s andelsspil hele Elitloppsweekenden 🐴💰

Hos Travtips.dk kører vi andelsspil alle tre dage under Elitloppsweekenden på Solvalla — fra fredagens GS75-jackpot til søndagens store V85-omgang med Elitloppet.

Vil du være med fra start til slut, kan du købe én andel i hvert af vores fem spil. Så er du med hele weekenden for kun 325 kr. i alt.

Det er Elitloppsweekend, jackpot, toptrav og store puljer — og du kan være med hele vejen.

Køb en andel i hver og vær med hele weekenden for samlet 325 kr.

Andelsspil:

Fredag: GS75 – 75 kr. pr. andel / maks. 50 andele – køb senest kl.14:45 fredag
Lørdag: V4 – 50 kr. pr. andel / maks. 20 andele – Køb senest kl.12:45 lørdag
Lørdag: V85 – 75 kr. pr. andel / maks. 50 andele – Køb senest kl.14:55 lørdag
Søndag: V4 – 50 kr. pr. andel / maks. 20 andele – Køb senest kl.12:45 søndag
Søndag: V85 – 75 kr. pr. andel / maks. 50 andele – Køb senest kl.14:55 søndag

Til danske spillere – Få 200 kr. ekstra til Elitlopps-weekenden

Bet25 giver indbetalingsbonus til weekendens spil – og sender alle løb fra Solvalla lørdag og søndag.

Elitlopps-weekenden står klar på Solvalla, og hos Bet25 kan du starte weekenden med op til 200 kroner i bonus på din næste indbetaling.

Bonussen kan bruges på både hestevæddemål og sportsvæddemål. Det betyder, at du kan bruge den til weekendens store travløb på Solvalla – eller til sport, hvor Champions League-finalen også venter.

Tilbuddet gælder til og med søndag, og du kan hente indbetalingsbonussen hos Bet25.

Sådan får du bonussen

Du skal indbetale minimum 100 kroner på din Bet25-konto og aktivere bonussen i indbetalingsvinduet.

Derefter får du op til 200 kroner i bonus, som kan bruges på både Bet25 Heste og Bet25 Sport.

Vil du hente bonussen i Bet25 Heste-appen, skal du være opmærksom på, at appen skal være opdateret til den nyeste version.

Når bonussen er på kontoen, kan du selv sammensætte kuponen på Bet25. Vil du hurtigt i gang med weekendens spil, kan du også vælge en lynkupon.

Hele weekenden kan du desuden spille med i SpilKlub25, hvor Bet25s eksperter og spilkaptajner sætter fælles kuponer til de store spil. Vær opmærksom på, at spilstop i SpilKlub25 ofte ligger tidligere end det officielle spilstop – typisk omkring en halv time før – så spilkaptajnen kan nå at sætte spillet.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere