V86 Xpress – Solvalla & Jägersro 25/02-2026

V86 Tips

V86 Travtips til Solvalla & Jägersro

Spilstop kl.20:30

Spil med i Travtips.dk’s V86 andelsspil – hvor flere eksperter har sat sig sammen for at finde de 8 rigtige:

V86

Dagens V86 Forslag

Til Solvalla & Jägersro

Dagens Lille V86 Forslag

V86-1:  6 Zoocie Primus 
V86-2:  4 Magic Bourbon
V86-3:  3,5,6,7
V86-4:  3 Gaining Experience
V86-5:  2,4,5
V86-6:  1,2,3,5,9
V86-7:  3,6
V86-8:  2,4,7,10

480 Rækker x 0,25 kr = 120 kr.

*Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste, ligesom der kan komme informationer der gør at man må fravige de oprindelige udkast og idéer her på siden.

Værd at vide

Af Steen M. Nielsen – Dagens V86 omgang deles imellem Solvalla & Jägersro. Og efter lidt V86 spillepause vender vi tilbage til denne spilform. Jeg har personligt mange gode minder fra V86, da vi har kørt flere store V86 gevinster hjem, både med den gamle andelsklub “Travklubben” og med Travtips.dk.

Selve andelsspillet vil blive slutteligt sammensat, når vi kender budgettet og fået seneste nyt og set lidt opvarmninger.

Du er mere end velkommen til at købe en andel til onsdagens V86 via linket her (via Bet25). Koster kun 75 kr. pr. andel. Køb gerne i god tid – så vi bedre har en indikation af vores samlede budget.

Held og lykke med spillet.

V86-1 2140m Volt

Hoppeløb med voltstart og et lille felt, hvor flere af deltagerne er uprøvede. Løbet ser ikke voldsomt stærkt ud på papiret, og meget tyder på, at det bliver et taktisk løb, hvor positionerne får stor betydning.

6 Zoocie Primus er en lovende hoppe, som har indledt karrieren stærkt og allerede vist god kapacitet. Hun har vundet to løb og har ellers leveret stabile præstationer, og senest på Jägersro vandt hun meget let i et billigt selskab med kræfter sparet. Starten før viste hun også høj fart med en meget stærk afslutning. Hun starter fra tillæg, men i et lille felt bør det kunne løse sig fint undervejs. Modstanden ser forholdsvis beskeden ud, og hun har både fart og styrke til at gøre arbejdet selv, hvis det bliver nødvendigt. Det ligner en oplagt førstehest og en mulig blank. 2 L’Amiral Readly har kapacitet til at være med helt fremme, men hun er ikke helt til at stole på. Hun galopperer indimellem og gjorde det også i sin årsdebut for nylig. Når hun fungerer, er hun dog en solid type, og fra startvolten er hun en oplagt kandidat til at sidde i spids tidligt. Kan hun holde sig i trav og få lov at styre tempoet, kan hun blive svær at fange. 3 Eigth Days Ahead er en interessant udfordrer, som står fint inde i løbet. Hun leverede flere gode præstationer sidste år og meldes i fin form efter pause. Hun er forholdsvis hurtig fra start og kan få en god position fremme i feltet. Får hun føringen eller et løb tæt på spids, kan hun være med langt fremme. 1 Gamble Lady Nice er stadig urutineret med kun få starter, men har et fint udgangspunkt fra startvolten. Hun kan åbne pænt og bør få et godt løb i den forreste del af feltet. Med normal udvikling kan hun blande sig i kampen om de bedre placeringer. 9 Älvdans har vist jævn form og plejer at gøre hæderlige præstationer i denne type selskab. Hun er afhængig af tempo undervejs, men med den rette ryg kan hun afslutte pænt og er ikke helt væk som outsider.

Spidsanalyse

1 Gamble Lady Nice kan åbne fint og er en kandidat til føringen fra start. 2 L’Amiral Readly er dog den mest stabile fra startvolten, når hun går fejlfrit, og hun ligner den mest sandsynlige spidshest efter et stykke vej.

Spids efter 500 m: 2 L’Amiral Readly

Den korte vurdering

Det ligner et forholdsvis svagt løb, hvor 6 Zoocie Primus skiller sig ud på kapacitet og form. Trods tillæg bør hun have rigtig god chance, hvis løbet bare løser sig nogenlunde. 2 L’Amiral Readly er værste modbud fra en mulig førerposition, mens 3 Eigth Days Ahead er interessant med formstærk stald. Bagved er 1 Gamble Lady Nice og 9 Älvdans mest interessante som garderingsheste.

Ranking: A:B: 2, 3, 1, 9  C: 8, 5, 4, 7

V86-2 2140m Auto

Autostart over mellemdistance. Et jævnt løb hvor flere heste har vist fin kapacitet, men hvor et par stykker skiller sig lidt ud på grundform og niveau.

4 Magic Bourbon er en kapabel hest, som udviklede sig flot sidste sæson med mange topplaceringer. Han vandt sikkert i sin årsdebut og så igen fin ud starten efter, hvor han galopperede i angreb ind i sidste sving med kræfter sparet ( i en trang situation). Normalt er han stabil, og fra et godt startspor bør Björn Goop kunne give ham et perfekt løb. Han har både styrke og fart til selv at afgøre løbet og står med en rigtig god vinderchance, hvis han holder sig i trav. En naturlig førstehest. 5 Finance Lady Par er en fartfyldt hoppe, som flere gange har vist fin form mod lignende modstand. Hun galopperede senest i kamp om positionerne, men præstationerne før det var stærke med flere gode afslutninger. Hun mangler stadig første sejr i Sverige, men niveauet rækker langt i dette selskab. Får Örjan Kihlström hende ned i en god position undervejs, har hun en afslutning der kan bære langt. 1 Vichel J.C. har et perfekt udgangspunkt fra indersporet og er hurtig fra start. Han gjorde det fint som toer senest og virker stabil i præstationerne. Får han spids eller ryg på lederen, kan han blive farlig, da han ofte leverer sit løb. 2 Quinan Tooma virker på vej mod topformen efter et par gennemkørsler. Senest så han stærk ud over mål, og med amerikansk vogn denne gang kan der komme yderligere forbedring. Fra et godt spor kan han få et ideelt løb og er interessant som outsider. 7 Selective Calling og 6 Diamant Vendil er to heste med kapacitet til at blande sig, hvis løbet bliver kørt i højt tempo.

Spidsanalyse

1 Vichel J.C. er hurtig fra start og har gode muligheder for at holde indersporet. 2 Quinan Tooma og 6 Diamant Vendil kan åbne, men risikerer at blive hængende udvendigt. 4 Magic Bourbon kan også køres offensivt og kan overtage fronten efter et stykke vej.

Spids efter 500 m: 4 Magic Bourbon

Den korte vurdering

4 Magic Bourbon står med en meget passende opgave og har høj kapacitet for klassen. Holder han sig i trav, er han hesten at slå. 5 Finance Lady Par er værste modbud med sin stærke afslutning, mens 1 Vichel J.C. kan blive farlig fra en god position. 2 Quinan Tooma er interessant som skræl med mulig formfremgang.

Ranking: A: 4  B: 5, 1, 2, 7, 6  C: 3, 8, 9, 10

V86-3 2140m Auto

Autostart over mellemdistance. Et forholdsvis jævnt løb uden nogen oplagt storfavorit, men et par heste skiller sig ud med dokumenteret kapacitet og form. Positionerne undervejs kan få stor betydning i et felt, hvor flere er afhængige af det rette løbsforløb.

3 Unforgettable Tile har en meget passende opgave foran sig her. Han har været matchet i hårdere selskab på det seneste og gik senest i mål med kræfter sparet i en STL-finale efter et defensivt oplæg. Formen virker klart bedre end resultatrækken antyder, og fra et perfekt startspor bør Tyler Mifsud kunne give ham et løb helt fremme i feltet. Han kan åbne pænt og har god chance for at nå føringen tidligt. Kommer han til spids, bliver han hesten at slå, og samlet set ligner han et stærkt førstevalg. 7 Nyras Daenker har mødt væsentligt hårdere modstand på det seneste og går nu ned i klasse. Han har tidligere vist styrke og hårdhed og leveret flere gode præstationer i V85-sammenhæng. Senest blev det for hårdt efter en offensiv åbning, men præstationerne før det var stærke. Han kan åbne hurtigt og er ikke afhængig af løbsforløbet. På sit bedste niveau er han en alvorlig udfordrer til sejren. 5 Pennyroyal Tea leverer næsten altid stabile præstationer og nærmer sig en sejr. Hun har vist fin form gennem længere tid og står godt i dette selskab. Med et passende løb undervejs kan hun være med helt fremme igen. 6 Gabriel S.H. er en stærk type, som afslutter sine løb solidt. Han kan tåle at gøre noget af arbejdet selv og er især farlig, hvis tempoet bliver højt undervejs. Med den rette rejse kan han meget vel blande sig i afgørelsen. 1 Holger J.J. var lidt under niveau senest, men har tidligere vist fart nok til at være med her. Fra indersporet kan han få et smygløb og er en interessant outsider, hvis de betroede ikke rammer dagen. 9 Dynamite On Time er afhængig af tempo undervejs, men har vist, at han kan afslutte skarpt med den rette ryg og skal ikke helt glemmes ved gardering.

Spidsanalyse

3 Unforgettable Tile åbner pænt og har gode muligheder for at tage føringen fra start. 7 Nyras Daenker er også hurtig fra start og kan udfordre, men risikerer at blive hængende et stykke. Mest sandsynligt sidder Unforgettable Tile i front efter den første fase.

Spids efter 500 m: 3 Unforgettable Tile

Den korte vurdering

3 Unforgettable Tile har fået et perfekt udgangspunkt og møder passende modstand. Med chance for spids ligner han et stærkt bud på sejren. 7 Nyras Daenker er værste modbud med dokumenteret styrke, mens 5 Pennyroyal Tea og 6 Gabriel S.H. er farlige ved det rette løbsforløb. 1 Holger J.J. og 9 Dynamite On Time er interessante outsidere.

Ranking: A: 3,7,5  B: 6, 9, 1  C: 8, 2, 4

V86-4 2640m Auto

Autostart over lang distance. Et løb hvor én hest skiller sig markant ud kapacitetsmæssigt, og hvor det meste peger mod at blive omgangens største favorit, og er det i orden?

3 Gaining Experience er en hest med meget høj kapacitet, som trods få starter allerede har vist stort talent. Han vandt sine første løb overlegent og var en af de store forhåndsfavoritter til Derbyet sidste år, men fungerede ikke i udtagningen efter sygdom og har siden været væk fra banen. Nu gør han comeback efter længere tids træning, og meldingerne fra stalden er positive. Han står meget fordelagtigt inde i klassen og møder et selskab, som på papiret er klart lettere end det niveau, han forventes at kunne begå sig på fremover. Fra et perfekt startspor kan Björn Goop placere ham, hvor han vil, og meget tyder på, at han tidligt sidder i front. Selv uden topform ligner det en opgave, han normalt skal løse. Omganges klareste sejrskandidat og en oplagt blank, da det vel kun er galop eller sygdom imod – Men det kan være sådan en man skal gardere på enkelte bon’er, når procenten nærmer sig Jävsöfaks niveau, og det er jo dyr vi har at gøre med… 5 Orion er en formstærk hest, som har udviklet sig pænt gennem den seneste tid. Senest afsluttede han stærkt til en tredjeplads i en STL-finale, og formen virker rigtig god. Han har et fint udgangspor og kan få et godt løb undervejs, men skal normalt håbe på problemer for favoritten for at kunne vinde. 4 Chippen Dee har været ude i hårdere selskab gennem længere tid og leverer jævnt gode præstationer. Formen virker stabil, og han kan være med fremme igen, hvis han får en passende rejse, og har favoritten en dårlig dag – så kan den slå til. 9 Beaver Creek gjorde det fint som toer senest og viser stabil form. Bagspor trækker lidt ned, men med tempo i løbet kan han avancere frem til en fremskudt placering.

Spidsanalyse

3 Gaining Experience har et ideelt spor og kan åbne tilstrækkeligt hurtigt til at komme frem tidligt. 1 Bottnas Invit kan tage spids fra start, men meget tyder på, at favoritten overtager føringen efter kort tid.

Spids efter 500 m: 3 Gaining Experience

Den korte vurdering

3 Gaining Experience er klart bedst i feltet og står med en særdeles passende opgave i sit comeback. Kapacitetsmæssigt skiller han sig markant ud og skal normalt bare vinde. 5 Orion er mest interessant bag favoritten, mens 4 Chippen Dee og 9 Beaver Creek kan tage placeringer.

Ranking: A:B: 5, 4, 9, 8, 10  C: 7, 1, 2, 6

V86-5 1640m Auto

Autostart over kort distance. Et åbent sprinterløb hvor flere heste har fart nok til at vinde, og hvor startmomentet kan få afgørende betydning. Tempoet forventes at blive højt fra start med flere hurtige heste fra gode spor.

2 Vikens Tracker gjorde et meget positivt comeback senest. Han havnede lidt på mellemhånd i starten og blev taget ned i feltet, men afsluttede stærkt gennem sene åbninger og gik i mål med kræfter sparet. Med det løb i kroppen bør formen være løftet yderligere, og stalden virker til at have fundet formen igen. Fra et perfekt startspor kan Veikko Haapakangas være offensiv fra start, og meget tyder på, at han tidligt sidder langt fremme – måske i spids. Får han føringen, kan han blive svær at hente over den korte distance. Et spændende førstevalg i et ellers åbent løb. 5 Kind Of Magic F.R. har været meget stærk efter sit comeback og kommer med to sikre sejre i træk. Senest vandt hun overlegent med kræfter sparet efter en skarp afslutning, og indtrykket var meget positivt. Hun kan åbne pænt og tåler også at gøre noget af arbejdet selv, men risikerer en tung rejse udvendigt. Over sprint er det ikke altid let på Jägersro, og hun føles derfor ikke helt så sikker, som mange måske tror. Klar udfordrer til sejren. 4 Nasha er en kapabel hoppe, som gør sæsondebut efter længere pause. Hun er meget hurtig fra start og trives over kort distance, og fra et godt spor kan Tyler Mifsud meget vel sende hende direkte mod spids. Formen er lidt svær at vurdere, men kapaciteten rækker langt, og hun kan lede løbet længe. 11 Yantra Slave Cal er en stærk afslutter, som kan profitere, hvis tempoet bliver højt. Fra bagspor er han afhængig af løbsforløbet, men med de rette rygge kan han afslutte skarpt til sidst. 1 Nepenthe Boko har et godt udgangspunkt og kan få et perfekt løb i den forreste del af feltet. Han er hurtig fra start og kan enten tage spids eller få ryg på lederen, hvilket gør ham interessant ved gardering. 10 og 9 er to jævne typer, som kan tage en præmie med det rette løb, mens 6 også kan snige sig med på en større kupon.

Spidsanalyse

1 Nepenthe Boko, 2 Vikens Tracker og 4 Nasha er alle hurtige fra start. Nasha kan være den hurtigste første stykke, men Vikens Tracker kan presses frem og eventuelt overtage føringen efter kort tid.

Spids efter 500 m: 2 Vikens Tracker

Den korte vurdering

Det er et åbent sprinterløb med flere reelle vindere. 2 Vikens Tracker var meget fin i comebacket og bør være forbedret nu, og med chance for spids bliver han et spændende bud på sejren. 5 Kind Of Magic F.R. har vist høj klasse i sine seneste starter og er den værste modstander, mens 4 Nasha er farlig, hvis hun rammer formen direkte. 11 Yantra Slave Cal og 1 Nepenthe Boko er interessante ved gardering.

Ranking: A: 2,5,4  B: 1, 11, 10, 9, 6  C: 8, 3, 7

V86-6 2140m Volt

Voltstart over mellemdistance. Et forholdsvis åbent løb med flere formstærke heste. Samtidig er det et løb, hvor startmomentet kan få stor betydning.

2 Timotejs Gamble er en spændende hest i kraftig udvikling, som har startet året meget stærkt. Han har vundet to af sine seneste tre starter og imponeret stort, blandt andet med en overlegen sejr udvendigt for lederen og senest en sikker spidssejr med kræfter sparet. Han har vist både styrke og fart, og kapacitetsmæssigt ligner han en af feltets bedste heste. Fra et godt spor i volten bør han komme fornuftigt af sted og få en position i den forreste del af feltet. Holder han sig fejlfri, har han en fin vinderchance, kan dog ende med at skulle lave arbejdet i dødens. 1 Solkattens Express gjorde et godt comeback senest, hvor han kæmpede stærkt til en andenplads efter et krævende løb. Han er ikke helt enkel i voltstart, men fra indersporet bør Carl Johan Jepson kunne give ham et fint løb. Får han føringen eller et løb tæt på spids, kan han blive svær at slå og er et klart modbud. 3 Cab Mystery er hurtig fra start og trives i føringen, hvor han har taget sine sejre. Han kommer med fin form og kan meget vel sidde i spids efter kort tid. Fra front kan han lede løbet længe og skal regnes tidligt. 5 Metarie har vist god form i ny træning og har vundet to løb i år. Senest fik hun et tungt løb og gjorde det alligevel hæderligt. Fra tillæg kræver det lidt held undervejs, men hun har styrken til at runde mange og er farlig ved tempo. 9 Ajlexes OyeComo Va er en interessant outsider, som tidligere har mødt hårdere modstand. Han har fået lidt træning siden seneste start og virker spændende med Mats E Djuse i sulkyen. Med det rette løbsforløb kan han overraske. 12 er en stærk type, som kan afslutte godt ved højt tempo, mens 6, 4, 8 og 7 er garderingsheste, der kan tage en præmie med den rette rejse.

Spidsanalyse

3 Cab Mystery er hurtig fra start og har gode muligheder for at tage føringen. 1 Solkattens Express åbner også pænt, men risikerer at blive passeret. 2 Timotejs Gamble finder formentlig en position lige bag de forreste.

Spids efter 500 m: 3 Cab Mystery

Den korte vurdering

2 Timotejs Gamble er feltets mest spændende hest og har vist høj kapacitet i sine seneste starter. Holder han sig fejlfri, har han en fin chance for at vinde. 1 Solkattens Express og 3 Cab Mystery er de værste modbud fra gode positioner, mens 5 og 9 tidligt skal med fra tillæg.

Ranking: A: 2, 1, 3, 5, 9  B: 12, 7, 6, 4, 8  C: 13, 10, 11

V86-7 3140m Volt

Voltstart over lang distance. Et åbent stayersløb hvor flere af de betroede heste svinger en del i præstationerne. Distancen stiller krav til styrke og løbsforløb, og tempoet undervejs kan blive afgørende for udfaldet.

6 Västerbo M.A.S.H. har mødt væsentligt hårdere modstand på det seneste og går nu markant ned i klasse. Senest sad han fast med kræfter sparet og så fin ud i mål, og formen virker bedre end resultaterne viser. Han er stærk nok til distancen og vil være tjent med et rygløb frem til sidste omgang. I dette selskab rækker hans fart langt, og med et fornuftigt løbsforløb har han en rigtig god chance for at afgøre det til slut. Førstevalget i et ellers åbent løb. 3 Lövdala Kenji er formstærk og så meget fin ud senest, hvor han var på vej mod en fremskudt placering, inden han galopperede ind mod opløbet. Han står godt inde i løbet og trives over den lange distance. Fra et godt udgangspor kan han få en position fremme i feltet, og kommer han til spids undervejs, kan han blive svær at slå. Et klart modbud. 2 Cooger er hurtig fra start og kan tage føringen i den indledende fase. Han kan få et fint løb i den forreste del af feltet og kan holde længe, hvis tempoet bliver moderat. 8 Sunrise har kapacitet nok til at vinde et løb som dette, men er lidt svingende i præstationerne. Får han det rette løbsforløb, kan han afslutte stærkt og blande sig i afgørelsen. 10 Dareios Di Poggio er stabil og leverer ofte solide præstationer. Han starter fra 40m. tillæg og er afhængig af tempo undervejs, men med den rette rejse kan han afslutte godt og er en interessant outsider. 4 Akal Face er en stærk type, som kan holde et jævnt tempo hele vejen. Han vinder ikke så ofte, men står fornuftigt i løbet og kan tage en fremskudt placering. 1 kan få et godt smygløb fra startvolten, mens 7 også kan være med fremme ved gardering. 

Spidsanalyse

2 Cooger er hurtig fra start og har gode muligheder for at tage føringen i den første fase. 3 Lövdala Kenji kan dog køres frem efter et stykke vej og ligner en sandsynlig leder undervejs.

Spids efter 500 m: 3 Lövdala Kenji

Den korte vurdering

Det ligner et åbent stayersløb, hvor flere kan vinde med det rette løbsforløb. 6 Västerbo M.A.S.H. møder betydeligt lettere modstand end normalt og har fart nok til at afgøre det til slut. 3 Lövdala Kenji er værste modbud fra en mulig førerposition, mens 2 Cooger, 8 Sunrise og 10 Dareios Di Poggio er tidlige garderingsheste.

Ranking: A: 6, 3  B: 2, 8, 4, 10  C: 1, 7, 9, 5

V86-8 2140m Auto

Autostart over mellemdistance. En forholdsvis åben afslutning hvor flere af deltagerne kommer med god form, og det ligner et løb hvor tempoet kan blive fornuftigt fra start.

7 Bear Victor er en spændende fireåring i klar udvikling, som har taget to overbevisende sejre i træk. Begge gange har han imponeret ved at gøre arbejdet selv udvendigt for lederen, og indtrykket har været meget stærkt. Han virker fortsat under udvikling og har sandsynligvis endnu mere at gå på. Startsporet er ikke perfekt, men han har vist, at han tåler en offensiv løbsafvikling. Leverer han på samme niveau som i sine seneste starter, skal han kæmpe med om sejren og bliver et lidt frækt førstevalg. 10 Mana Mix er en spændende hoppe med stærk stamtavle, som gjorde et meget positivt indtryk i sit comeback. Hun afsluttede stærkt indvendigt og virkede til at have masser af kræfter sparet over mål. Med det løb i kroppen kan hun være forbedret yderligere, og får hun de rigtige rygge undervejs, kan hendes afslutning bære langt. Et klart modbud. 4 Mattex har fået to løb i kroppen efter pause og virker på vej mod topformen. Senest gjorde han en god indsats efter et tungt løb i sporene, og fra et perfekt startspor kan Magnus A Djuse give ham et ideelt løb. Han er hurtig fra start og kan meget vel sidde i føringen tidligt. Fra spids bliver han ikke let at slå. 2 Global Good Girl vandt sikkert senest og viste fin indstilling. Hun har et godt spor igen og kan få et løb i fronten af feltet. Med den rette rejse kan hun blande sig i afgørelsen. 11 Cruising Altitude har kapacitet til at være med fremme, men gør comeback efter pause og starter fra bagspor. Han er afhængig af løbsforløbet, men er god nok til at tage en fremskudt placering. 6 og 8 er garderingsheste, som kan snige sig med på en større kupon, mens 5 In Thelligens er en outsider, der ofte gør det fornuftigt. 3 Sunshine Tooma er hurtig fra start og kan få et fint løb, men skal have det helt rigtige for at række hele vejen.

Spidsanalyse

3 Sunshine Tooma er hurtig fra start og kan tage føringen indledningsvis. 4 Mattex er også kvik fra start og ligner dog den mest sandsynlige spidshest efter et stykke vej.

Spids efter 500 m: 4 Mattex

Den korte vurdering

Det ligner en åben afslutning, hvor flere har mulighed for at vinde. 7 Bear Victor er i klar udvikling og har imponeret i sine seneste starter og bliver førstevalget trods spor langt ude. 10 Mana Mix kan tage et stort skridt frem med løb i kroppen og er værste modbud, mens 4 Mattex er farlig fra en mulig førerposition. 2 Global Good Girl og 11 Cruising Altitude er tidlige garderingsheste.

Ranking: A:B: 10, 4, 11, 2, 6, 8, 5, 3  C: 1, 9

 

Der tages forbehold for udgåede heste, baneændringer og eventuel ny information frem mod start, som kan ændre vurderingen. Tjek altid startlister og seneste nyt inden indlevering af spillet.

Andelsspil V86Vil du være med på kuponen? Du kan købe en andel i vores V86-spil for kun 75 kr. 💰
Der er maksimalt 50 andele til salg – først til mølle gælder.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere