V85 Jägersro – 25. oktober 2025

V85 Travtips til Jägersro.

Spilstop lørdag kl.16:10

Jackpot-premiere på V85 – otte spændende løb mange millioner i puljen!

V85 Tips

V85 Travtips til Jägersro.

Spilstop lørdag kl.16:10

Jackpot-premiere på V85 – otte spændende løb mange millioner i puljen!

Køb en andel til vores andelsspil via linket her. Kun 85 kr. maks. 100 andele til salg – købes inden kl.15:10 (lørdag).

V85

Dagens V85 Forslag

Til Jägersro - 25/10-2025

Dagens Lille V85 Forslag

V85-1: 2 Francesco Zet
V85-2: 2,3,8,9,10
V85-3: 9 Bright Star U.S.
V85-4: 1 Hickovelocissimo
V85-5: 5,11
V85-6: 4,5,10
V85-7: 5 Imperatur F.I.
V85-8: 11 Steady Express

30 Rækker x 0,5 kr = 15 kr.

Det viste forslag er med forbehold for ændringer op til løbsstart pga. udgåede heste mm. Dette forslag er kun til inspiration, drag gerne dine egne konklusioner når du sætter stregerne.

Værd at vide

Af Steen M. Nielsen – Så er dagen endelig kommet – V85 har premiere, og det sker med manér.
Vi skal til Jägersro, og feltet holder høj klasse hele vejen. Der er både stjerner, fiduser og et par oplagte skrælmuligheder.

🏇 Vi har i anledningen af den store Jackpot sat hele 100 andele til salg á 85 kr. og du er mere end velkommen til at købe flere andele. Du kan købe dem via linket her.

Bemærk at første afdeling allerede starter 16:10, og ikke 16:20 som tidligere på V75 – Og for at vi ikke oplever startproblemer, så er sidste chance for køb til vores andelsspil kl.15:10 – Hvor vi indleverer spillet ( vi oplevr jo stadig ofte problemer på de store travdage).

V85 Travtips og Analyse

Af Steen M. Nielsen – Denne analyse er lavet torsdag formiddag, og der tages derfor forbehold for eventuelle strygninger, balanceændringer og seneste nyt frem mod lørdagens V85-premiere. Hold øje med opdateringer på ATG Live/ Bet25.

Omgangen tæller flere store favoritter, og det kan sagtens gå hen og blive en fuser, hvis de alle går hjem – men hvor der er store favoritter, findes der som bekendt også store skrælmuligheder – Velkommen til.

V85-1 – 2640 m Auto – Gulddivisionen (C.L. Müllers Memorial)

Vi åbner med tungt skyts. Her stiller 2 Francesco Zet til start – og når han gør det, ved alle, hvad klokken er slået. Efter et mislykket Elitloppet, som ikke rigtigt er hestens grej. Så er Francesco Zet atter kommet helt op i omdrehninger igen. Verdensstjernen fra Daniel Redén er en af de mest komplette heste vi har set i Sverige de seneste ti år. Han kan åbne, han kan spurte, han kan gå i dødens og stadig vinde. Senest i SM på Åby travede han 1.08 sidste 800 uden at være i nærheden af presset. Sporet er perfekt, og Örjan Kihlström kommer nok til at åbne kontrolleret, køre sig til front – og derfra skal der meget til at slå ham. Det er ganske enkelt svært at finde argumenter for at gardere. 1 A Fair Day er i min bog et af de eneste reelle modbud. Oscar Ginman kan åbne hurtigt og vil formentlig forsøge at forsvare indersporet. Men skulle 2 Francesco Zet trykke sig frem, slipper han garanteret og får drømmeløb i ryggen. 6 Immortal Doc er en klassisk og meget reel hest, stærk som få og er bedre jo længere det bliver. Han manglede lidt tempo i kroppen senest, men er meldt forbedret til denne start.  10 Kentucky River er lynhurtig til slut og viste senest at formen er helt i orden. Fra bagspor kræves dog overpace for at det skal række til sejr. 5 Stens Rubin er hurtig ud, men 2640 m føles lidt langt for ham. Dog en outsider hvis det bliver perfekt løb.

A: 2 B: 1,6,10,5  C: 7,9,8,3,4,11,12

👉 Blankbud: 2 Francesco Zet er ren klasse – alt andet end sejr vil være en overraskelse.

V85-2 – 2140 m Auto – Stodivisionen

Her bliver det straks mere åbent – et klassisk hoppe-felt hvor mange kan vinde, og tempoet bliver afgørende. 9 Princess of Divine har fundet sig selv efter at man tog alle sko af. Det har gjort underværker – to sejre på fire seneste starter og et stærkt indtryk hver gang. Hun tåler at gå udvendigt og virker faktisk bedst, når hun får lov at runde feltet. Får hun tempo undervejs, kan hun meget vel vinde igen. 10 M.T. Tomorrows Hope kom til Robert Bergh for et par starter siden og har allerede vist klar fremgang. Vandt senest på fin stil, og Jepson i vognen er altid et plus. Får hun sit rygløb i tempo, han hun en god spurt. 8 Do It Dorothy gik pænt i årsdebuten og går nu uden sko rundt om – det plejer at give et ekstra gear. Formen peger opad, dog kunne sporet have været bedre. Men kommer de bare ned uden at skulle bakkes er meget vundet. 3 Kapucine d’Inverne får nu Örjan Kihlström op for første gang, og det alene gør hende interessant. Hun har fart, men er lidt ujævn – en outsider. 2 Peak Of Glory er Per Nordströms hurtige hoppe som trives i fronten af feltet.

A: 9,10 B: 8,3,2,7,1 C: 12,4,6,5,11

Fidus: 9 Princess of Divine er vel i karrierens bedste form. Står distancen og er min førstehest her.

V85-3 – 2140 m Volt – Johan Jacobssons Minne

Her er klasseforskellen markant. 9 Bright Star U.S. er i en helt anden liga end konkurrenterne. Redén-trænet, Kihlström i sulkyen, og en afslutning der normalt knækker et felt som dette. Det er blevet lidt langt mellem starterne, da et planlagt løb blev aflyst. Men skulle træne godt. Voltstart er nyt, men han virker fornuftig og bør klare det her fra 20m tillægsvolten. 2 Valla d’Gaagaa står på startvolten og er ikke dårlig – kommer ud uden sko for første gang, det kan give ekstra procenter. Han forsøger nok at tage spidsen og køre jævnt hårdt for at tvinge favoritten til at arbejde. 10 Kreadlys Lew – den danske derbyvinder med vinderhoved. Kan få et fint smygløb på tillæg og tage favorittens ryg, når denne avancerer.
8 Kosing er urutineret, men talentfuld. Jepson i vognen er et plus, outsider til plads-spillet. 7 Ghirardelli er kvik ud og kan sidde fint i 2. par, men rækker næppe til sejr.

A: 9 B: 2,10,8 C: 7,12,11,4,13,1,6,5

👉 Blankbud: Her kan man spare stregerne. 9 Bright Star U.S. har overkapacitet – og bør vinde trods 20 m tillæg.

V85-4 – 1640 m Auto – Klass III

Sprinterløb og lav klasse – det kan betyde galopper, tempo og skræl. Men vi holder dog stadig 1 Hickovelocissimo, som et alternativt blankbud. Hesten er hurtig som en pil og trives i front. Kristian Lindberg har meldt om bedre form end nogensinde, og spidsen virker nærmest givet. Fra den position er hun hesten at slå. 2 Googoo Sensation får for første gang amerikansk sulky. Det kan give den ekstra gnist der skal til for at udfordre favoritten. Han så fin ud som to’er senest, og denne opgave ser ligeså tilpas ud. 7 Mister Smartface var en skuffelse senest, men man meldte dog også, at hesten ikke var på top. Hjemme på Jägersro og med Kolgjini i offensivt humør kan det være revanche på vej. 12 Amorcino viste helt ny gnist senest med helstængt og uden sko. Jepson kører igen, og trods spor 12 kan han runde mange. 6 Setting Sun har vundet to i træk og skal ikke undervurderes – ligner en hest i eksplosiv udvikling som bliver maxet i udstyret til denne start.

A: 1 B: 2,7,12,6,11 C: 5,3,9,8,10,4

👉 Fidus: 1 Hickovelocissimo spidsfavorit, og meldes i bedste form nogensinde – spids og slut – én eller mange.

V85-5 – 2140 m Auto – Diamantstoet

To stærke damer skiller sig ud. 11 Celiaz er en italiensk bulldozer der bare maler på. Vandt let fra dødens senest i imponerende stil. Magnus A Djuse kører med stor sandsynlighed offensivt igen, og hun kan vinde dette selv udvendigt. Klasse, styrke og vinderinstinkt. 5 Nilla Lane er lynhurtig fra start og trives i spids. 9 sejre i 11 forsøg derfra siger det hele. Hun kommer med stor sikkerhed til spidsen her, og derfra skal Celiaz være god for at slå hende. 2 Victoria L.L. leverer stabilt og er stadig i stigende form. Kan få drømmeløb i ryggen på favoritterne og skrælle. 9 Nikita R. afslutter 1.10 sidste tusind senest – outsider hvis tempoet bliver højt. 3 Perfect kommer fra et fint Frankrig-eventyr – hesten er starthurtig og kan få sig en fin placering her også. Den store skræl kan være 8 Nova Mahiron, hjemmehesten er ikke ligesågod som for år tilbage, men er starthurtig, og trvies fremme – er strøget et spor ind og kan være en plads-fidus.

A: 11,5 B: 2,9 C: 3,8,10,1,6,12,4,7

👉 Låsen: Lås på 11 og 5 fungerer glimrende – men 11 Celiaz er den logiske blank for de modige.

V85-6 – 2140 m Auto – Klass II

Her kan man godt finde værdi. 4 Gretzky Brodde er sat op til denne opgave. Han har vist stigende form og kommer nu uden sko og amerikansk vogn – “hele pakken”. Claes Sjöström har stor tro på hesten, og den kan også vinde fra alle positioner. Det ligner en rigtig travmaskine i udvikling. 10 Parish Crook V.S. er prøvet mod hårdere konkurrence end dette og holder niveauet. Han spurtede flot senest og vil nyde godt af tempo undervejs for at komme ind i matchen. 5 Unique Pearl vandt overlegent på Kalmar for under en måned siden (1.13,9 / 2140 m auto) og viste topform. En lignende indsats her rækker langt. Træneren melder hende “kanonfin” i arbejdet og med Carl Johan Jepson i sulkyen og formkurven pegende stejlt op er hun et tidligt bud. 7 Fetisov er lidt svær at bedømme, men kapacitet findes. Der er galoprisiko, men er god nok til at vinde på dagen. 11 Arnie Silvio kom aldrig til senest, men formen er bedre end resultatrækken. Kan tage mange til slut. 3 Lion Mearas har styrke og udvikling – outsider fra godt spor.

A: 4 B: 10,5,7,11,3 C: 2,9,12,1,8,6

👉 Fidus: 4 Gretzky Brodde er min fidus og et muligt alternativt blank-bud.

V85-7 – 1640 m Auto – Silverdivisionen

Her lugter det kraftigt af spids og slut. 5 Imperator F.I. har et perfekt udgangspor og møder overkommelig modstand. Han er bedst i front og bør kunne tage spids efter lidt uden for meget kamp. Tre sejre på tre forsøg i den position siger det meste. 1 Lucifer Boko kan forsvare sit spor og får sandsynligvis ryg på favoritten – perfekt for en top-3 pladsering.  3 Mustang Racer er fidusen – kan åbne okay og MAd vil kunne give hesten en perfekt rejse her. 9 Icebreaker Pellini var ikke som bedst sidst, men rapporterne peger på fremgang. Kapabel nok til at udfordre hvis han får de rette rygge og tempo. 10 Great Time Trot har kapacitet men dårligt spor. Outsider hvis tempoet bliver højt. Men over sprint, så skal det klappe for bagsporshestene.

A: 5 B: 1,3,9,10 C: 7,8,2,11,6,12,4

👉 Blankbud: 5 Imperator F.I. er et oplagt spidsbud – kan meget vel være omgangens tredje blank.

V85-8 – 2640 m Auto – Klass I / Brons

Afslutningen ser lækker ud – mange stærke typer og flere vinderchancer.

11 Steady Express er den bedste hest i feltet. Overkapacitet for klassen, enorm fart og styrke. Spor 11 er selvfølgelig en hæmsko, men Johan Untersteiner tør godt være offensiv – forvent et tidligt fremstød, og spor 11 er ikke værst i disse felter. Kommer han frem til dødens eller spids uden at det koster for meget, så tror jeg faktisk han vinder dette på ren styrke.  14 Eolo Wise L. er en stærk afslutter, som nu meldes uden sko – det kan give effekt over de 2640 meter. Sporet er dog tungt, men tempo bliver der næppe mangel på, og så er han en af dem, der spurt­er bedst til sidst. 9 Young Danne er endnu en Redén-hest som oser af udvikling. Debuten for Redén var blændende, og alt tyder på at der er masser af fart gemt i kroppen. Spor 9 kan faktisk blive perfekt her – ryg på hurtig hest og mulighed for at skyde frem, hvis banen åbner sig ind mod opløbet. 8 Fawaz Mil er en outsider. Kan åbne hurtigt, måske tage fronten hvis de satser fremad – og derfra er han ikke let at hente. 

A: 11 B: 14,9,8,13 C: 1,3,5,7,2,4,6,10,12,

👉 Blankbud: 11 Steady Express er mit førstevalg og mulig alternativ blank.

V4 på Travtips.dk’s andelsspil – Husk at vær med!

Vi kører ikke kun V75, V85, V86 og V64 – Men ind imellem også nogle V4-spil, med stor succes!

Bare indenfor de seneste måneder, har vi ramt flere store gevinster kontra indskud. I september ramte vi en fornem V4-gevinst på Jägersro til hele 17.602 kr.

Allerede mandagen efter fulgte jeg op med en V4 Lunch-kupon, der indbragte 14.568 kr. på blot 144 kr. En uges tid senere blev endnu en V4 vundet med over 15.486 kr. i gevinst.

Tirsdag den 7. oktober blev middagsmaden en tand bedre, da 640 kr. blev til 8.255 kr. Disse resultater taler for sig selv og viser, at formen er skarp.

Herunder finder du nogle af vores V4 gevinster de seneste 2 måneder – så ROI er ude af skalaen.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere