SDen amerikanske sulky, også kendt som amerikanervognen, har revolutioneret travsporten gennem de seneste årtier. Nu vinder en ny type sulky frem – Finntack Yankee, eller Finntack Vognen. Den leverer mange af de samme fordele som en amerikanervogn, men klassificeres ikke som en. 

Det har skabt debat om, hvad det betyder for sporten og for spillerne, der forsøger at navigere i en sport, hvor vognvalg kan have stor betydning for resultaterne.

Amerikanervognens gennembrud

Amerikanervognen blev for alvor populær i begyndelsen af 2010’erne, hvor kun et fåtal trænere og kuske tog den i brug. En af de mest dedikerede brugere var Stefan Melander, der var tidligt ude med at eksperimentere med vognen. Mange trænere fulgte hurtigt trop, da de så, hvordan visse heste præsterede markant bedre i den nye vogn.

Diskussionen om sulkyens effekt rasede længe. Den adskiller sig fra traditionelle sulkyer ved en anderledes vægtfordeling og hævstångseffekt, hvilket giver hesten større frihed i bevægelsen og en mere jævn fremdrift. Derudover har flere eksperter påpeget, at den kan være mere skånsom for heste med knæproblemer. 

Ikke alle var dog overbeviste. Bo Falsig udtalte i 2017 til Aftonbladet, at han mente, amerikanervognen var en “bluff”, og at han havde solgt sin, før den mistede værdi.

Regler og gennemsigtighed

Efterhånden blev amerikanervognen så afgørende, at den kom på dagsordenen i travsportens regulering. Medierne begyndte at spørge specifikt ind til vognvalg i forbindelse med løb, da denne information ikke tidligere var offentligt tilgængelig, hvilket resulterede i, at det blev obligatorisk for trænere at anmelde, hvilken sulky deres heste skulle løbe med.

Indledningsvis blev vognene inddelt i tre kategorier: almindelig sulky, hybrid og amerikanervogn. Hybridkategorien skabte dog forvirring og blev droppet, hvilket efterlod kun to kategorier: almindelig sulky og amerikanervogn. Desuden blev det af sikkerhedsmæssige årsager forbudt at anvende amerikanervogne i voltstart.

Den nye udfordring – Finntack Yankee

Nu er en ny type sulky begyndt at skabe uro blandt både trænere og spillere: Finntack Yankee. Vognen er designet i amerikansk stil og har kulfiberskaft, hvilket kombinerer de bedste egenskaber fra amerikanervognen med moderne teknologi. Den er udviklet i samarbejde med Timo Nurmos, Antti Ojanperä og Santtu Raitala og giver hestene øget frihed i bevægelsen.

Vognen har gangstænger på begge sider, som kan fjernes efter behov, og er kategoriseret som en almindelig sulky, hvilket betyder, at den kan anvendes både i bil- og voltstart. Standardmodellen har en rammebredde på 132 cm og en hjulgafelbredde på 68 mm, men den kan specialbestilles 5 cm bredere eller 5 cm smallere. Derudover tilbyder Finntack bredere hjulgafler (117 mm), så vognen kan benytte egerhjul.

På trods af at vognen teknisk set ikke falder ind under kategorien amerikanervogn, oplever mange trænere, at den giver en lignende effekt. I Frankrig, hvor amerikanervogne altid har været forbudt, har Finntack Yankee skabt en decideret boom, da den overholder de franske regler.

Den franske topkusk Eric Raffin har endda udtalt, at han helst ikke vil køre i andre vogne end denne.

Hvad siger reglerne?

Ifølge Claes Broberg, sportskoordinator hos Svensk Travsport, defineres en amerikanervogn ud fra tre kriterier:

1. Vognen skal være helsvejset.
2. Den må ikke være bredere end 135 cm.
3. Den må ikke have centreret sæde.

Finntack Yankee omgår denne definition på flere punkter:

✅ Den er ikke svejset, men skruet sammen.
✅ Den har en standardbredde på 132 cm – men kan justeres.
✅ Den har centreret sæde, men kan bestilles i varianter, der ikke har det.

Det betyder, at vognen teknisk set ikke kan klassificeres som en amerikanervogn, men den ligger meget tæt på.

Hvad betyder det for sporten?

Mange trænere har allerede taget vognen til sig, og blandt dem er Adrian Kolgjini, der for nylig fortalte, at han har bestilt en, fordi han mener, den er endnu bedre end en traditionel amerikanervogn.

For spillerne skaber dette dog problemer. Information om, hvilken sulky en hest løber med, er afgørende for mange spillere, og hvis Finntack Yankee har en lignende effekt som en amerikanervogn, men ikke registreres som en, kan det give et skævt informationsgrundlag.

Claes Broberg, sportskoordinator for svensk travsport erkender, at situationen er kompleks: “Vi satte grænser for, hvad en amerikanervogn er, men vi vidste, at producenterne ville forsøge at komme så tæt på grænsen som muligt. Det er præcis, hvad der er sket nu.” Spørgsmålet er, hvordan sporten skal håndtere denne udvikling.

Hvad er løsningen?

Debatten efterlader flere spørgsmål:

• Skal hybridkategorien genindføres?
• Skal trænere forpligtes til at oplyse den præcise model af sulkyen?
• Bør definitionen af en amerikanervogn ændres eller fjernes helt?

Uanset løsningen står én ting klart: Travsporten er nødt til at reagere. Hvis ikke, vil situationen med uigennemsigtige vognvalg føre til en mistillid blandt både spillere og aktører i sporten.

Indtil videre må spillerne selv undersøge sagen – enten via interviews, ekspertanalyser eller ved at se prøvestarterne. Men spørgsmålet er, hvor længe sporten kan fortsætte uden en opdatering af reglerne – for spillets gennemsigtighed og sportens troværdighed.